574 / 978
494
Cirk. ang. Arbejdsløshedshjælp.
29 Juni.
Nr. 141.
Tilfasldet, bør der ikke anvises ham den Art Arbejde.
Forannævnte Regel kan f. Eks. komme til Anvendelse
for Vævere, Urmagere, Typografer, Skrædere m. fl.
Arbejder som Skærveslagning bør fortrinsvis anvises
Arbejdsmænd og Landarbejdere, der i Almindelighed
vil være særlig kvalificerede til saadant Arbejde, saa
ledes at dette Arbejde kun anvises arbejdsløse indenfor
andre Fag, hvis der ikke paa Stedet findes tilstrækkelig
mange kvalificerede Arbejdsmænd eller Landarbejdere.
Med Hensyn til, om der er fyldestgørende Grund for en
Arbejdsvægring, bestemmer Arbejdsløshedslovens § 17,
Stk. 2, at det ikke kan anses for fyldestgørende Grund,
at Lønnen for det anviste Arbejde er lavere end den,
som paagældende har haft, naar Lønnen dog ikke er
under den Timelon, der i Henhold til Overenskomst
mellem Arbejdsgivere og Arbejdere er fastsat for til
svarende Arbejde, eller under, hvad der i paagældende
Virksomhed eller Egn sædvanlig ydes for tilsvarende
Arbejde;
;) at han paa Grund af Forseelser mod Arbejdsløsheds
kassen er idømt Tab af Understøttelsesret, jfr. Arbejds
løshedslovens § 11, Stk. 3. Han er i saa Fald afskaaret
fra at oppebære den særlige Hjælp i det Tidsrum, som
Tabet af Understøttelsesretten omfatter.
2. Endvidere kan der ikke ydes Understøttelse:
) til Medlemmer, der oppebærer eller har oppebaaret
Fattighjælp, hvis Virkning endnu ikke er ophørt, jfr.
Arbejdsløshedslovens § 17, Stk. 1, Nr. 9.
Med Hensyn til denne Udelukkelsesgrund bemærkes,
at den nævnte Bestemmelse i Arbejdsløshedsloven har
til Formaal at forhindre Dobbeltforsørgelse, altsaa at
udelukke, at en arbejdsløs oppebærer Arbejdsløsheds
understøttelse samtidig med, at han oppebærer Fattig
hjælp. Bestemmelsen tager altsaa Sigte paa Fattig
hjælpens økonomiske Resultat, dens Understøttelsesvirk-
ning, og har intet at gøre med det rent juridiske Begreb: