Skr. ang. Fattighjælp.
17
1932.
sam t a t Ægteparret sidste Sommer i en Ugestid havde bo- 22
Jan.
ende hos sig en mandlig Bekendt og dennes Kæreste, hvilken
sidste drev erhvervsmæssig U tugt fra Ægteparrets Lejlig
hed, hvorefter der for de indtjente Beløb blev fejret Drikke
gilder. Magistraten har derhos fra anden Side modtaget
Oplysning om, a t Manden anvender en stor Del af sin maaned-
lige Understøttelse til Indkøb af Spiritus, ligesom Hustruen
i Oktober 1931 har forklaret, a t han i den sidste Tid har brugt
en stor Del af ' sine Penge til Spiritus, og a t han ofte er
borte fra Hjemmet i flere Dage. Der er ingen Børn i Ægte
skabet.
Under Henvisning til de foreliggende Oplysninger og
efter hele det Indtryk, Magistraten har faaet af Manden,
er det Magistratens Opfattelse, a t der ikke bør ydes ham
Underholdshjælp i Form af Penge, men at han nu kun egner
sig til Stiftelsesforsorg, og Magistraten mener, a t Trangs-
aarsagen ikke blot maa søges i hans legemlige Skavanker,
men nok saa meget i hans Hang til Spiritus m. m.
I denne Anledning skal man meddele, a t Socialmini
steriet maa holde for, at paagældendes Vandel, saaledes som
Bestemmelserne i Fattiglovens § 63, 2det og 3die Stk., er
formuleret, ikke kan være afgørende for, om han kan oppe
bære Hjælp i Henhold til de nævnte Lovbestemmelser, idet
det tilføjes, a t det i Henhold til Fattiglovens § 29 tilkommer
Kommunen selvstændigt a t skønne over, under hvilken
Form Hjælp efter Fattiglovens Regler skal ydes.
Anordning om Tillæg til Anordn. Nr. 298 aJ 20.
28
Jan.
November 1926 om Tinglysning.
Nr. 4.
I Henhold til § 50, jfr. § 9, i Lov Nr. 111 af 31. Marts
1926 om Tinglysning fastsættes herved følgende Ændringer
i og Tillæg til Anordning Nr. 298 af 26. November 1926 om
Tinglysning, jfr. Anordning Nr. 193 af 25. September 1929:
Til §
5.
Som nyt 4de Stk. indsættes:
»Naar det af et Dokument fremgaar, a t en Servitut
efter sit Indhold kun angaar et enkelt Matr. Nr. af en samlet
Bestemmelser vedr. Kbhvn.s Kommune.
2