229 / 579
220
Slagsmaal.
til Kaarde eller for H a a n d e n F o r u d e n at give klækkelige
Bøder maatte Stormer for Retten erklære Hønniche for eii
ærlig Karl, og at han intet andet vidste med ham, end det
en ærlig Karl vel egner og anstaar1).
Et saadant Tilfælde som følgende i en Kirke hørte dog
vistnok til de usædvanlige: „Forgangen Fredag, som var den
30. September 1692, da afg. Kristian Beverlin, forrige
Stadskæmner her i Staden, blev begraven i Vor Frue Kirke,
og der holdtes Ligprædiken over Liget, er en Borger og
Brygger Povl Larsen Vang indkommen udi Kirken, gaaet
om i Gangen paa den nordre Side, som Kvindestolene er,
og der paa en usædvanlig Maade begivet sig ind udi en af
fornævnte Kvindestole, hvor hans Hustru tilligemed andre
Kvinder sad, taget Hustruen om Halsen med adskillige
Kærlighedsord og Tale til hende og ikke aleneste foraarsaget
en stor Opsigt i Kirken, men da han noget havde siddet i
Stolen og gik ud igen, har han straks, han kom udenfor
Stoledøren paa Gulvet, slaaet en Person ved Navn Mathias
Tausan over Ansigtet med sin Stok og brugt adskillige
Skældsord og store Eder, hvilken Tausan tilligemed andre
Borgere stod og hørte paa Ligprædiken, og det uden ringeste
Tiltale eller Aarsag, hvormed han end foraarsagede ydermere
Tumult og Insolentie i Kirken under Prædiken“ 2).
Et morsomt Sammenstød forefaldt 1693 i Admiral Gied-
des Hus, hvorom Admiralen selv beretter følgende: „Dagen
tilforn eller to Dage efter, at min Tjener ved Navn Mathias
Laholm havde faaet ondt udi sit Ben og skulde være Rosen,
som mig blev sagt, hvortil Mester Henrik Meine blev kaldt,
som ogsaa gik til ham og lagde et Plaster et Par Gange
derpaa, og som det mig blev sagt og jeg frygtede, at Plaste
ret maatte trække Hul paa bans Ben, og jeg gerne vilde
have Tjeneren hastig kureret, lod jeg hente Doktor Unse-
1) Raadstueprotokollen 5. Marts 1690. a) Indlæg til Reskr. 15.
Okt. 1692 (K. D. VII, 399— 400).