![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0232.jpg)
2 24
Overfald med Kaarde.
men idet denne værgede sig, kom Gyldencrone til i en Hast
og løb sin Kaarde ind i Livet paa Lachman, der straks
faldt om og døde. Morderne tog derpaa Flugten og rømte
bort. Gyldencrone dømtes ved Højesteret til at have sit
Liv, Ære og Gods forbrudt og, hvis han ikke blev greben,
til Fredløshed paa Livstid1).
Den Omstændighed, at Kaarden hørte til alle Folks
Klædedragt, bevirkede mange lignende Voldsomheder blandt
simplere Folk.
1684 straffes en Skræder Rasmus Lomborg
paa tre Gange 40 Lod Sølv for at have brudt Husfreden i
en anden Skræders Hus, hvor han var gaaet ind og med sin
Kaarde havde slaaet og stukket Læredrengen, der dog ikke
har været saa ganske uskyldig, da han siden for sine „unyt
tige og ubekvems Ord“ dømtes til at sidde i otte Dage paa
Vand og Brød i Raadhuskælderen og til at gøre Rasmus
Lomborg offentlig Afbed paa Raadstuen.
1688 havde tre
Slagtere en Søndag Nat paa Gaden overfaldet fem Skalmeje
blæsere af General-Major Schacks Bataillon, havde hugget og
stukket dem med deres Kaarder og slaaet Skalmejerne itu,
„da de dem med deres Spil opva'rtede“ . Ved et Slagsmaal
samme Aar mellem nogle Smedesvende oplystes det, at den
ene havde mistet en Sølvkaarde og en Stok2).
I Byfogedregnskabet 1676 dømtes Kristian Zoega til en
Bøde af 3 Rdl. for at have beskadiget en Student i Haanden
med en Kaarde3).
1684 blev Johan Hollænder „meget
skammeligen overfalden af en Skipper ved Navn Rasmus
Dolmer, først med Trusler og Skældsord og siden med Hug
og Haardræt, hvorover Johan Hollænder til sit Forsvar drog
en liden Kaarde og slog Skipperen over hans venstre Skul
der “ , men denne drejede Hovedet, saaledes at han blev saaret
i dette, hvilket gav Anledning til hans Død4).
1) Magistratens Domprotokol.
Bircherods Dagbøger S. 285.
2) Raadstueprotokol 24. Marta 1684, 18. Marts og 30. Maj
1689. 3) Zoega var en afskediget Præst, der døde 1678 i
Kiøbenhavn og betegnes som „eu urolig Mand“, se Giessings
Jubellærere II, 408. 4) K. D. VII, 72— 73.