236 / 579
Hidsighed.
227
at forestaa, og da vi fornam, at han var der, straks bad
vi ham, at han vilde indkomme. Da han indkom, hilsede
Præsidenten hatn og rejste sig op af sit Sæde, bad ham, at
han vilde sidde hos ham og Borgmestrene, som var tilstede
paa deres Sæde, hvilket ikke skede, men han straks begyndte
og foregav, at vi vilde drage Omsorg, at de svenske Fanger
kunde faa Yærelser her i Staden.
Hvortil blev svaret, at
Magistraten havde gjort, hvad den kunde ved Kompagniets
og Pesthusets Tilbydelse, desforuden lydte Hs. Kgl. Majestæts
skriftlige Befaling ikke til Magistraten, men til Hr. Stathol
der, hvortil Hr. Oberstløjtnant svarede og spurgte os ad,
om vi ikke parerede (adlød) Statholder; hertil blev svaret,
at vi respekterede ham og assisterede ham til Hs. Kgl.
Majestæts Tjeneste, men vi havde ingen Ordre til at parere
ham, hvortil blev svaret, havde vi ikke faaet Ordre, saa
skulde vi faa. Dertil blev givet Svar, naar vi fik den, bør
vi derefter at leve. Siden blev spurgt, om vi ikke parerede
ham, da Hs. Kgl. Majestæt var for Wismar; dertil blev
givet til Gensvar, at det ikke skede, men til alt, hvis (hvad)
vi har paalagt Borgerskabet, og nu, siden Hs. Kgl. Majestæt
er kommen til Skaane, har vi gjort efter til os kgl. skriftlig
Ordre. Men da Præsidenten begyndte at tale til Hr. Oberst
løjtnant, at han kunde fornuftelig eftertænke, da førend han
kunde videre udføre sin Mening og Ord, blev velb. Hr.
Oberstløjtnant vred, talte haarde Ord, satte sin Hat paa sit
Hoved, gik ud af Raadstuen, slog Døren saa hart i, at aldrig
véd man saadant at være sket paa Raadstuen, „murmerede"
igennem Raadstuehuset i mange Borgerskabets og andres
Nærværelse, som var der mødte til deres Sagers Expedition“ .
22.
Jan. 1661 klagede nogle af Magistraten paa Kri
stianshavn over, at „den for nogen temmelig rum Tid forleden
ikke betegner en Stilling ved Borgervæbningen men ved
Kommandantskabet. Senere var han Oberstløjtnant og Vice-
kommandant, steg siden til Oberst, men var Vicekommandant
endnu ved sin Død 1698.
15*