Previous Page  242 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 242 / 579 Next Page
Page Background

Galger.

233

som skulde staa deres Ret.

Dette Rettersted var anseligt

med rød Farve anstrøget og farvet fra øverst til nederst,

baade Stige, Trappe og Vinde, som derhos var*41).

En tredje Galge stod paa Vandkunsten, sikkert for de

Soldaters Skyld, som arbejdede paa Volden. Da Pladsen

skulde indrettes og reguleres, befalede Kongen 1667, at

Galgen skulde flyttes hen i Nærheden af Kastellet, og sam­

tidig blev Galgen paa Nytorv flyttet ud til de sælandske

Soldaters Lejr udenfor Vesterport. Det tilkom Tømmerlavet

at flytte Galger, men det erklærede, „at formedelst udi

samme Iustitier adskillige Fanger er justiflcerede og henrettede,

kunde de dem med deres Oprejsning aldeles intet befatte“ ,

hvorfor Byfogden maatte købe nyt Tømmer.

Man maatte

ogsaa give Natmanden seks Rdl. for at opgrave og bortføre

det gamle Tømmer2).

1668 flyttedes den Galge, der fra Nytorv var flyttet til

Lejren udenfor Vesterport, igen derfra til Amager, hvor der

nu arbejdedes paa Fæstningsværkerne, og den røde Galge

paa Kongens Nytorv flyttedes udenfor Kastellet. Dette skede

14. April paa højtidelig Vis, „som det af Arilds Tid altid

har været Skik i Danmark“ , at hele Tømmermandslavet

skulde foretage Flytningen. „Da kommer de alle tilsammen

med Pibe og Tromme som i Procession, hver med sin Økse,

Sav, Navr og hvad dertil fornøden blev eragtet. Byfogden

kommer for dem som en Oberst, Byens Kæmner og Under­

fogden gaar med i Troppen som deres Løjtnanter og An­

førere, saa kommer Oldermanden og Bisiddere for Lavet,

. siden Mestere og Svende, griber saa til og tager fat paa

Retterstedet i en Hast og meget gesvindt faar det ned og

lægger det paa Vogne, af Byen dertil forordnede, og fører

det did, hvor de igen i en Hast oprejste det. Der dette var

forrettet, blev Lavet af Byen tilskikket en halv Læst Ro­

stokker 01, hvormed de siden holdt sig lystige3).

1) K. D. V, 763. 5) K. D. V I, 421. Byfogdens

Regnskab

1667.

3) K. D. V , 763— 64; VI, 458.