238 / 579
Slagsmaal.
229
gaa
ustraffet
bort, kunde man frygte for, at disse Folk her
efter vilde udøve større Insolentier, saaledes at sligt kunde
ske, naar det høje Herskab og høje Personer vilde passere
ud eller ind1).
En anden Gang kom en Portbetjent derimod selv i For
legenhed paa Grund af Tjenstivrighed. Han, hvis Navn var
Peter Hassel, klagede 1696 over, at han Aftenen forud ved
Kammerraad Søbøtker (Toldinspektør) var arresteret af Vag
ten og ført til Raadhuset, fordi „den gode Herre af Sverig
Amphue, hvis videre Navn mig er ikke bevidst, som udi
Porten for ungefær 8 Dage siden af mig ganske ubekendt
er ankommen, og da jeg fordrede Pengene, vilde den, som
kørte, ikke holde, lod derpaa Vagten kalde at assistere
Kørselen at forhindre, til de havde betalt“ .
Rentekamret
resolverede, at naar den svenske Envoyé kunde formaas til
at intercedere for ham, skulde han slippe af Arresten, hvil
ket ogsaa maa være sket, idet han et Par Uger efter beskikke
des til Konsumtionsskriver i Østerport.
Simple Folks Paatrængenhed fremgaar af følgende Post
i Kæmnerregnskabet for 1678, hvorved Kæmneren har befrit
Magistraten for Ubehageligheder: „Imidlertid Slutteriet stod
i Bygning, har Magistraten undertiden ladet sig der finde
og Snoren fortrække, hvorfor jeg paa deres Vegne saa vel
som ellers paa Stadens Vegne aarle og silde Overraaben og
Eftertale at undgaa, tit og ofte har maattet meddele Drikke
penge, som beløber sig over 6 Rdl.“
Blandt simplere Folk forefaldt Haandgribeligheder ofte.
I Jens Pedersen Graaheds Have2) kom Klejnsmed Hans
Haber 1684 i Klammeri med Niels Søgaard, hvorpaa denne
og Engelbrecht Kristian fik fat paa to Hasselkæppe, hvor
med Søgaard angreb Smeden og en Ven, og ved denne
Lejlighed blev Engelbrecht ilde trakteret med Hug og Slag
l) Rentekamrets Skrivelse 4. Febr. 1699.
a) Ud til Sølvgade
og Rigensgade (K. D. V I, 629).