244 / 579
Den spanske Kappe. Halsjærnet.
235
„dog skal samme Tænger paa Skafottet i Ilden være tilstede
til en Skræk for andre ligesindede onde Mennesker, og For-
skaanelsen først der forkyndes hende af Byfogeden14!).
Den Slags oprørende Straffe var iøvrigt paa den Tid
sjældne, og som oftest blev man benaadet for Pinslerne.
Det var heller ikke ualmindeligt, at Kristian V benaadede
Folk for Dødsstraffen.
Det modsatte var Tilfældet med
Garnisonen, ti paa denne anvendtes de mest barbariske
Straffe, og de mange Galger blev sikkert ogsaa tagne i
Brug. Om Knud Tommerup, der var Garnisonspræst fra
1690 til 1726, fortælles det, at han ledsagede over 600
Soldater til Retterstedet2).
Til mere Fornøjelse end Rædsel var den spanske Kappe3)
og Halsjærnene.
I en Dom af 10. November 1692 udsiges: „Anders
Nielaen, som var efter Politimesterens Anordning arresteret
for at have gjort Forprang udenfor Byen eg havde meget
skammeligen udskældet en Del Borgere, blev tilkendt at gaa
tre Torvedage efter hinanden paa Gammel- og Nytorv med
den span ske K a p p e , hvorpaa skal være skrevet hans For
seelse, baade med Forprang og Skælden, og siden skal han
være forbunden at begive sig her fra Byen til Randers og
der forblive, saasom han har sit Underhold der af Hospitalet11.
De Stakler, der stod i H a ls jæ rn e n e , hidkaldte sikkert
ogsaa en talrig Skare Tilskuere.
Halsjærnene kunde dog
fremkalde sørgelige Tilfælde, som det hændte 1693.
„En
gammel Soldat, som havde en Tid lang, hvor han kunde
komme til dermed, dræbt og krænget Hunde og solgt Folk
Kødet for Raabukkekød, blev for samme sin Gjerning, i
hvilken han omsider var bleven tappet (greben), sat efter
Øvrighedens Dom paa Amagertorv i Halsjærnet og et Hunde
1) Byfogdens Renskab 1697. 2) Danske Saml. IV , 114.
3) Af
bildning af dén spanske Kappe i Kbnh. paa Holbergs Tid
S. 371.