401 / 579
3 9 2
Amalienborgs Brand.
sig udi stor Mængde indfandt og Pladserne besatte, og næppe
var gjort Begyndelsen med Operaen, førend til de nær
værendes største Elendighed begyndtes en heftig Ild ved
Theatro, om hvis Udspring og Aarsag maa dette fortælles,
nemlig :
„A t som Operaen, der kaldtes „der vereinigte Gotter-
streit“ , handlede om Krig og Fred og hvorledes Krigs- og
Fredsguderne omsider blev forenede, saa var i den første
Actus de fire Krigsguder, Mars, Pollux, Castor og Perseus,
i en Sky nedkomne paa Theatro under Pavker, Trompeter og
Stykkers (Kanoners) Lyd og Knald og ellers kastet fra sig
Ild og Raketter, af hvilken Ild til al Ulykke de omstaaende
Enebær-Træer og Buske blev antændt og straks begyndte at
brænde og tog i et Øjeblik saadan Overhaand, at alting kom
i fuld Flamme, og i en Tid af et Kvarter laa den ganske
Tømmerbygning i Aske, hvormed det dog ikke blev, men
denne forskrækkelige Elemente angreb og det derved staaende
prægtige og kostbare Amalienborg og lagde det med alle
sine skønne Møbler i Aske *), ja Branden var saa over
naturlig og heftig, at man for denne Rasen ikke aleneste
intet fik reddet,1men var og i Frygt, at de omflyvende Fun
ker skulde angribe de i Havnen liggende Skibe samt foraar-
sage større Skade.
„Saa bedrøveligt det end var at anse, at dette herlige
Slot og Bygning saa ulykkelig ved Ilden blev fortæret og
ødelagt, saa var det dog ikke at regne imod den Elendighed,
de arme og ulykkelige Tilskuere var bestædte udi, ti som
denne rare Præsentation havde lokket nogle Tusende Sjæle
til sig og Dørene paa Huset var meget enge,
Ilden
derimod
meget hastig, saa er let at slutte, i hvad erbarmelig Til
stand, Angst og Elendighed de arme Mennesker maa have
J) En Del blev reddet, se S. 39.