423 / 579
4 1 4
Magistratens Kaldsret.
selv at besætte de Bertillinger, der stod under den, var
saare liden ; ofte søgte endog de af Magistraten beskikkede
Bestillingsmænd bagefter Kongens Stadfæstelse.
Frederik
III kaldte saaledes Raadstueskriveren, og Vejermesteren fik
sit Kaldsbrev stadfæstet af Kongen.
Griffenfeldt fik dog
udvirket, at Magistraten selv maatte besætte de smaa Be
stillinger, hvilket ses af et Brev af 4. Febr. 1672 fra P.
Resen til Griffenfeldt, men det ses tillige, hvor afhængig
Magistraten nu var af denne Stormand, ti Resen skriver, at
hvis der var nogen, som Griffenfeldt ønskede som Klokker ved
S. Nikolaj Kirke, skulde denne nyde Bestillingen freiufor
nogen anden, men ellers ønskede Magistraten en Hører ved
Yor Frue Skole, medens Præsterne ved Kirken, Raadmand
Arent Berntsen og Kirkeværgerne havde gaaet Magistraten
forbi imod kgl. Majestæts Brev og drev paa at faa en
Student O. Munck.
Hvis Griffenfeldt ønskede sidstnævnte
befordret, skulde intet være Magistraten kærere end at
efterkomme hans Vilje, men ellers bad den om, at den
anden maatte faa Bestillingen1).
Iøvrigt søgte efter den Tid ogsaa mange Kongens Stad
fæstelse, saaledes Vragere, Mæglere, Bedemænd og flere. Kapellan
embeder blev besatte af hele Magistraten, Sognepræsten og
Kirkeværgerne i Forening2).
Ofte blev dog Magistratens
Kaldsret underkendt af Kongen, som da den 1696 havde
kaldet Morten Reenberg til Adjunkt og Successor ved
Helligaands Kirke3).
Da Sognepræsten og Kirkeværgerne til S. Nikolaj Kirke
efter gammel Vis havde kaldet M. Mikael Henriksens Broder
Nikolaj Henriksen til nederste Kapellan 1678, gjorde Magi
straten Indsigelse, idet den formente, at dens Kaldsret var
’ ) O. Wolff, Griffenfeldt S. 88. *) Om den ældre Kaldelse se
Khvn. Hist. og Beskr. IV. 29— 30.
3) Kirkehist. Saml.
3. R. III. 492.