428 / 579
Peder Resen.
4 1 9
haft dem, vilde vi ikke have maattet sørge saa meget over
Bearbejdelsens Undergang , ti de indeholdt Oplysninger af
mangfoldig Art, som aldrig siden har kunnet tilvejebringes.
En større Pati’iot i literær Henseende end Resen havde
Danmark ikke i Kristian V’s Tid.
Han anlagde ogsaa en
Samling af nordiske og især danske Bøger, der aldrig har
haft sin Lige, og skænkede denne til Universitetsbibliotheket,
hvor den brændte med dette i det ulykkelige Aar 17281).
Med saadanne Arbejder for Øje skulde man synes, at
Præsidenten Resen maatte have faaet liden Tid til at
besørge dette Embede. Tværtimod, alt tyder paa, at han i
alle Retninger havde Kommunens Tarv for Øje og ikke
undslog sig for nogen af de mange Kommissioner, til hvilke
han blev udnævnt. Den eneste Undtagelse var, at han 1677—-81
var fritaget for at sidde i Fattigdirektionen, ligesom han
1680 blev forskaanet for Sæde i Konsistorium. Overalt,
hvor vi møder Resen, viser han sig som den imøde
kommende og forsonlige, der giver Fornærmeren Udvej til
at tage sine Ord tilbage, og naar det kommer til det yderste,
gaar han i Forbøn hos Kongen. Det Forhold, hvori Magi
straten i hans Tid stillede sig til Overtroen, er sikkert
ogsaa for en stor Del hans Skyld, ti naar det i hans
Kristianshavns Beskrivelse fortælles, at Fanden engang havde
vist sig her, da er dette fremført efter Theatrum Europæum
for Skæmt. En Mand som Resen fortjener en Biografi, der
kan stille hans Virksomhed i et klarere Lys, end Pladsen
paa dette Sted har kunnet tillade.
Da Resen blev Præsident, blev der gjort følgende Vers
til hans Æ re:
Strø Roser, Cynthia, bind Kranser, knyt Violer,
Stig Arctos, sæt dig højt, skin Dag som trende Soler,
*) Se Birket Sm ith , Kjøbenhavns Universitetsbibliothek S.
45— 53.
27*