434 / 579
Jørgen Fogh.
4 2 5
Fortale hos hans mægtige Svoger.
Ved Forhøret i Anled
ning af dennes Fald blev det vidnet, at »Fogh havde sine
Hænder i Griffenfeldts Sager, naar noget var at fortjene“ *).
Fogh har næppe været ganske ren i Henseende til at mod
tage Bestikkelser, og i de mange løse Beskyldninger, som
kom frem imod Griffenfeldt, havde hans Forhold vistnok sin
Del.
Der er dog ikke bevaret noget Forhør over ham,
hvoraf der fremgaar noget bestemt.
Da Griffenfeldt blev
arresteret
1 1
. Marts 1676, havde man allerede Kl. 4 om
Morgenen sikret sig Foghs Person og sat ham i Blaataarn og
det paa en saadan Maade, at Griffenfeldt ikke kunde faa
Underretning derom; her blev han siddende, til dennes Sag
var tilendebragt.
Efterat Griffenfeldt 11. Juni paa Retter
stedet var bleven benaadet med evigt Fængsel, kom der 17.
Juni 1676 Befaling til at foretage Sagen mod Fogh ved
Bytinget, og Kæmneren Hans Jensen Stampe blev beskikket
som Dommer, da Byfogden Peder Villumsen skulde optræde
som Vidne. Det hedder om denne Sag i en gammel Beret
ning2) : „Borgmester Jørgen Fogh blev paa Bytinget anklaget
som skyldig i Underslæb, han tilstod sin Forseelse og bad
for sig med grædende Taarer; da faldt hans haarde Dom
3. Avg. 1676: han skulde miste to Fingre, staa et Kvarter
i Halsjærn, føres ud af Byen af Bøddelen og evig forvises
af R i g e t D e t er ikke godt at vide, hvad der er kommet
frem imod ham, men naar Højesteret paa saa ringe Indicier,
som dem, der forelaa, kunde dømme Griffenfeldt, kan man
ikke vente, at Bytinget kunde afsige nogen mildere Dom
over den , der ansaas for at være meddelagtig i hans saa-
kaldte Forbrydelser. Kristian V var imidlertid her som ved
saa mange andre Lejligheder mildere end Domstolen og
Fogh slap med at forvises til Aarhus.
J) Vaupell, Griffenfeldt, Breve og Aktstykker S. 70. 2) O. Wolf,
Griffenfeldts Levned S. 392.