436 / 579
Jørgen Fogh.
4 2 7
lians Andragende, og de flestes Mening var, at efterdi han
var afgaaet fra Bestillingen først efter kgl. Befaling og der
efter ved Proces og endelig D om , kunde han ikke have
Føje til sin Fordring, især da det havde behaget li. K. M.
at anordne og lade indsætte en anden god Mand i Foghs
Sted, ikke efter Processens Endskab og ergangen Dom, men
straks eller kort efter Bestillingens Kvittering (Fratrædelse),
hvilket ogsaa skede i den første Del af Aaret, saa Fogh
ikke gjorde Tjeneste enten et halvt Aar eller mere.
Hvis
dette Aars Løn skulde følge Sr. Fogh, burde Borgmester
Hans Pedersen ikke have nydt det Aars Deling efter Dom
men. Den omtalte Registrering var ikke forevist Magistraten,
men denne var i den Forhaabning, at den ikke kunde præju
dicere den i dens Privilegier og Indkomster og at Kongen
ikke vilde tilstede, at d e , som havde afventet og betjent
Bestillingen, skulde nyde Afdrag i det, der var dem tillagt
for deres besvæi'lige og vanskelige Tjenester.
„Efter be
rørte Omstænde og Motiver saavel som endel formedelst
disse besværlige Tiders og store Udgifters Tilstand , vilde
Sr. Fogh selv os undskylde, at vi bemeldte hans Begæring
ikke kunne bifalde og samtykke, som vi ellers gærne ham
til Behag og Tjeneste i andre billige Maader forblive bered
villige, saasom vi ville formode Sr. Fogh selv skal kunne
Magt g i v e , naar han efter velgrundet Skønsomhed efter-
sinder“ .
Dette Brev, hvortil en ufuldendt Koncept er bevaret,
har formodenlig uagtet sin afvisende Tone forekommet Foghs
tidligere Kollegaer for imødekommende imod en falden Stor
hed, hvorfor man nøjedes med følgende Paaskrift paa Foghs
eget Brev, der sendtes tilbage:
„Herpaa er Magistratens venlige og tjenstvillige Svar,
at de ser ikke, at Sr. Fogh har nogen Føje og Ret til den
prætenderede Raadstueløn og derfor kan ikke denne hans
Begæring efterkommes.
Hvad Skolens Regnskab er an-