43 / 579
32
Den forandrede Byggeplan.
I Overensstemmelse med denne Plan var Skøderne paa
Grundene udstædte, og man havde ind rettet de ny Bygning®1'
efter de projekterede Gader, om Bebyggelsen end var foF‘
holdsvis ringe.
Kongen befalede 31. Okt. 1661 alle Grundejere inde1
Aar og Dag at lade deres Fortov brolægge, hvis de
ikke uden videre Proces vilde have forbrudt deres Bygge
pladser, ligesom de ej heller havde opfyldt deres Forplig"
telse til at opføre forsvarlige Købstedbygninger.
Paa Grund af den ringe Bebyggelse kunde det im idlertid
ikke volde saa særdeles stort Besvær, om den første Plan for de
ny Gadeanlæg blev fravegen, men det fremkaldte alligevel
den største Uvilje, at Kongen 1662 lod Ruse lægge en
ny Plan, hvilken er den, der ligger til Grund for den n u
værende Bebyggelse. Ruse lod strax opsætte Pæle, hvorefter
de ny Gader skulde anlægges, men Folk rykkede „m ut
villig" Pælene op, hvorfor Kongen 12. Jan. 1663 truede
Gærningsmændene med Straf som for vitterligt Tyveri.
Endnu mere oprørt blev Stemningen, da der 18. M arts
samme Aar udkom den Forordning, at Beboerne i Kongens
gade, Borgergade og den ny anlagte Dronningensgade (Tvær
gade) straks skulde afbryde alle de Bygninger, der var til
Hinder for de afstukne Gader, men de i Norgesgade skulde
afbrydes indtil den gamle Gade1).
Inden 10 Dage skulde
de saaledes afgrænsede Grunde hegnes med Plankeværk, og
inden 1. Juni skulde Husene være nedbrudte. Inden samme
Tid skulde enhver lade Gaden foran sin Grund forhøje og
brolægge til Midten. Enhver Plads til Gaden skulde være
bebygget, og der maatte ikke være Haver til Gaden. Havde
nogen ikke Midler til at bygge, var han forpligtet til at
afstaa sin Grund til andre for en billig Betaling eller ogsaa
skulde den være forfalden til Kongen.
Kongen ender sin
Befaling med, at den alene gælder de nævnte 4 Gader, men
') Den gamle Bredgade gik ind paa det Thottske Palais’ Grund.