461 / 579
4 5 4
De 32 Mænd.
nogen døde , skulde Magistraten i Forening med de 32
Mænd og Borgerskabet vælge en anden Borger *).
Da de 32 Mænd imidlertid ikke iagttog den Iver og
Flid, som var overensstemmende med et velbestilt ordenligt
Kollegiums Fremdragelse, vedtoges en ny Vedtægt 30. Nov.
1661, der stadfæstedes af Magistraten, hvori det bl. a. blev
paabudt, at enhver „med god Fundament og Betænkende“
skulde svare skriftlig eller mundtlig og ikke indfalde eller
forhindre andre i deres Ord „med Bulder eller Egensindig
hed
De deltes i visse Klasser, hver under sine Borg-
mestere eller Raadmænd, saaledes at der kunde haves nøj
agtig Underretning om hele Stadens økonomiske Tilstand
og der paa hvert Maanedsmøde kunde gives fuldstændig
Underretning om alt, hvad man ønskede Oplysning om ti]
Stadens og Menighedens Bedste2).
1659
blev der udnævnt ikke 32, men 31 Mænd af d
fornemme Borgere, og desuden 5 Haandværkere, af hvilke der
dog i Fremtiden kun skulde være 4 , naar en af dem afgik
ved Døden, og efter deres Tid skulde hver Haandværker
kun være i Forsamlingen i 2 Aar, hvorpaa der skulde ud
vælges Folk fra andre Haandværk. Haandværkernes Betyd
ning blev dog kun lideu, og allerede 1668 hedder det, at
der af hvert- Lav var udvalgt en eller to efter deres Stør
relse, der kunde give de 32 Mænd Oplysninger om deres
L a v 3), men disse var følgelig ikke Medlemmer af de 32 Mænd.
De 32 Mænds Betænkninger sendtes først til Magi
straten, inden de sendtes til Kongen.
28.
Avg. 1671 søgte de 32 Mænd om særlig Adgang
til Raadmandsposter og til andre kommunale Embeder. I
deres Ansøgning fremstilles, at der var adskillige Bestillinger,
som de fornemste af Borgersknbet „uforbigængelig maa lade
O K. D. 1. 7 0 6 -0 9 .
2) K. D. III. 546— 51.
3) K. D. V.
749— 50.