465 / 579
4 5 8
II.
Borgervæbning. Vægtere. Brandvæsen. Brandforsikring. Politi.
Byfogden. Retter. Vandvæsen. Fattigvæsen. Skoler. Læger.
Maal og Vægt.
Borgervæbningen var i de første Aar efter Belejringen
et rent militært Korps, der besørgede hele Vagttjenesten,
men fra 1668 ophørte dette, saa den nu kun gjorde Tjeneste
ved enkelte Lejligheder, og Garnisonen overtog nu den egent
lige Vagttjeneste1). Ved fornemme Gæsters Besøg og ved
større Fester maatte Borgerne paradere paa Gaderne, og
naar Garnisonen blev mønstret, besatte den Vagterne. Under
Krigen 1675— 79 gjorde Borgervæbningen i lange Tider
Garnisonens Tjeneste. 1663 fik den ny Faner, og der blev
opsat en særlig Faneed, som enhver maatte sværge2). Der
bestod et Kompagni for hvert af Stadens Kvarterer, og 1674
henlagdes Kristianshavns to Kompagnier under Kjøbenhavn.
Borgervæbningen kommanderedes af en Stadsøverste , siden
Belejringen af F r e d e r i k T h u r e s e n , efter dennes Død 1675
af Borgmester J ø r g e n F o g h , og efter dennes Fald 1676 af
N i e l s E n e v o I d s e n , der endnu var i Virksomhed Aar
1700. Denne sidste kaldtes Stadthauptmand, medens de to
foregaaende havde Titel af Stadsøverste eller Stadsoberst.
Hvert Kompagni kommanderedes af en Kaptejn, der fik kgl.
Udnævnelse, og alle Befalingsmænd lige til Korporaler og
Gefrejdere fik 1670 Fritagelse for alle borgerlige og Byens
’ ) K. D. VI. 444. 2) At Fanerne allerede da var prydede med
Stadens Vaaben, ses af et Reskript af
8
. Marts 1675, at Kri
stianshavns Faner efter Inkorporationen i Kjøbenhavn ikke
længer kunde bære Kristianshavns Vaaben.