471 / 579
4 6 4
Raadstuevagten.
Vagtmesterens Direktion og Opsyn kunde fordele sig i hvert
Kvarter og gennemgaa Gaderne om Natten.
Kongen tog
den lille Yagt i Beskyttelse, „saaledes at om nogen sig mod
dem, naar de i saa Maade paa Vagt i vores og Byens For
retning omkring gaa r> modvilligen opsætter og forulemper
og fanger derover Skade, da være bemeldte Vagt derfor i
alle Maader augerløs
1
*).
At den kgl. Beskyttelse nok kunde være nødvendig,
ses af en Post i Kæmnerregnskabet 1673: „betalt Mester
Daniel Bartskærløn for Formanden for Raadstuevagten, som
blev overfaldet og slaget paa Vejen til Børnehuset med eu
Delinkvent, som didhen skulde ledsages“ .
I samme Regn
skab forekommer ogsaa: „leveret Hans Jørgensen Vagt
mester til Krudt og Kugler og Lunter til Vagten, som med
Overgevær og Musketter blev beordret at beglejde det
Kvindfolk, som blev rettet uden Vesterport41; det var nød
vendigt ved slige Lejligheder at kunne skyde skarpt.
R a a d s t u e v a g t e n , der var forskellig fra den lille
Vagt og ikke havde noget at gøre med Nattevagten, bestod
af 12 Personer og en Vagtmester, de første lønnedes med 52
Sldlr. om Aaret, den sidste med 150 Sldlr., og disse 13
Personer udgjorde hele Politikorpset om Dageu.
I Regnskabet for 1678 hedder det: „Vagtskat, som
plejer af Borgerskabet at udgives til de 13 Raadhusvsgters
Besoldning, har hverken iaar eller ifjor været paabudt, for
medelst Borgerskabet selv gaar til Volds og Brandvagten
baade hver Nat opvarter ved Raadhuset og patrouillerer paa
Gaderne, tilmed er forskrevne 13 Vagter fra 5. Nov. af
skaffede®.
Dette skede i Krigstiden , da den store Vagt eller
Borgervæbningen var under Vaaben. Paa Grund af Gader
nes Usikkerhed 1670 2) maatte Borgervæbningen hver Nat
2) K. D. V I, 394, med Indlæg, 444. 2) Se foran S. 237.