469 / 579
462
Borgervæbningen.
fra Gammeltorv med Skalmejer og Trommer igennem Byen,
Ny Kongenstorv og Slotsbroen her for S lo tte t"1).
Det kom i 1663 til Rivninger mellem Magistraten og
Stadsobersten.
Magistraten klagede til Kongen over, at
Thuresen gjorde Indpas i dens Avtoritet, og den fremførte
forskellige Klagepunkter, som Thuresen besvarede paa en
meget beskeden Maade, idet han mente at maatte holde sig
til den af Kongen givne Instrux, men bad Kongen befri
ham for den Mistanke, at han selv havde givet Anledning
til Klager, „at jeg for saadan Tillæg og al anden Mistanke
samt onde Tilfælde, som mig vel snarlig kunde heraf til
vokse, kunde befries og være foruden“ . En af Ankerne var,
at han af egen Magtfuldkommenhed havde oprettet et 10de
Borgerkompagni, hvormed det var gaaet saaledes til: Paa
Grund af Forstædernes Ødelæggelse i Belejringen var det
ene af Stadens Kompagnier gaaet ind, da det bestod af Be
boerne udenfor Nørre- og Vesterport, men 1662 samtykkede
Magistraten i , •at der blev forfærdiget 10 ny Faner, der
efterhaanden, som de blev færdige, førtes op paa Raadhuset,
og ved en given Lejlighed havde han sagt Magistraten, at
det ny Kompagni skulde hedde Rosenborg Kompagni, da de
fleste af de tidligere Beboere udenfor Portene var flyttede
til Egnen omkring Rosenborg, og derimod liavde ingen den
gang gjort Indsigelse.
Især besværede Magistraten sig dog over, at Thuresen
ikke vilde lade den udtage Folk af Borgervæbningen til at
besørge Nattevagten eller den lille Va,gt2).
Herom gav Thuresen følgende Forklaring: „Nogen rum
Tid forleden har Borgmestre og Raad af mig begæret, jeg
Vagten saaledes vilde anstille, at en Del af Borgerskabet
skulde give Penge og en Del holde Vagt, hvorpaa jeg (.len
3) Extraordinaire Relationer.
2) Se Kbnh. Hist. 0g Beskr.
III. 278.