472 / 579
Vægterne,
4 65
afgive 100 Mand, der fordeltes i tre Vagthuse, nemlig paa
Raadhuset, paa Amagertorv og paa Købmagergade ved Klare-
boderne 1).
Disse 100 Mand afgav Borgervæbningen paa Omgang,
hvorved enhver kom paa Vagt hver 20de Nat.
I sin Ind
stilling herom foreslaar Magistraten , at der kunde paa
lægges hvert Hus
1
— 4 B om Ugen, der kunde indkræves
hver Lørdag af Vagten paa samme Maade, som den raa-
bende V a g t , som Borgerskabet nu frivillig underholdt,
indkrævede sine Vagtpenge, og for disse Penge kunde der
oprettes et fast Korps paa 1.30 Personer, medens den raa-
bende Vagt saa skulde afskaffes.
Denne Afgift blev man
imidlertid forskaanet for, da Borgerne selv overtog Natte
vagten.
Vagtkorpset paa 32 Mand var saaledes det samme
som
den raabende Vagt, der altsaa skulde have været afskaffet
1670 , men det er sikkert vedblevet og var i Kraft endnu
1679.
Dette ses af en Betænkning af de 32 Mænd om
Gadeløgterne af 24. Sept. 1679, hvori der beregnes 1000
Sletdaler om Aaret til „20 Vægtere over al Staden, som
baade skulle raabe sine Slette (Klokkesiet) saa vel som
Lanternerne oppasse, antænde og udslukke, hver om Aaret
50 Sletdaler, dermed de sædvanlige Ugepenge, som Vægterne
gives, at ophøre“ .
Oprettelsen af et nyt Vægterkorps staar altsaa lige
straks i nøje Forbindelse med Indførelse af Gadeløgter2).
I Forordningen om disse af 25. Juni 1681 omtales det, at
Gadevægterne skulde have Tilsyn med, at Ingen gjorde Løg
terne
Skade, men der er endnu ikke Tale om, at de skulde
passe
dem. Det ny Vægterkorps oprettedes dog først ved
Frdn. 26. Juli 1683.
Vægterne skulde antages af Inspektøren over Løgterne,
skulde tage Borgerskab og aflægge Ed.
De skulde hver
3) K. D. V I, 556. 2) Se foran S. 98.
30