473 / 579
4 6 6
Vægterne.
Aften møde paa Raadhuset, inden de gik paa Vagt, og om
Morgenen skulde de sammesteds afgive deres Rapporter.
Foruden at passe Løgterne skulde de hindre og afværge
Slagsmaal, Tyveri og Stratenrøveri, og hvis de ikke selv
kunde bemægtige sig dem, der udøvede saadanue Ting, skulde
de hente Hjælp fra nærmeste Soldatervagt. Hvis nogen kom
til Skade eller blev dræbt ved saadanne Tilfælde, laa han
paa sine Gerninger og Vægterne kunde ikke kræves til An
svar. De skulde ogsaa paase, at ingen Urenlighed blev kastet
paa Gaderne eller i Kanalen. Enhver Vægter skulde „raabe
hvert Timeslag, fra han kommer i Vagten og til han gaar af
Vagten, den sædvanlige Udraabning indtil Dagningen11. Her er
altsaa ikke Tale om Afsyngning af Vers, men Udraabning af
Klokkeslettet er en Skik, der ogsaa brugtes af det ældre Vagt
korps, der, som ovenfor omtalt, kaldtes den raabende Vagt.
Allerede paa Belejringens Tid raabte Taarnvægterne Klokke-
slettet 1).
Det ses, at Vægterkorpset først maa være kommet i
Stand ved Juletid 1683, ti det er først 24. Dec., at 49
Vægtere tog Borgerskab. Deraf maa sluttes, *at man begyndte
med 49, ti 1684 tog aldeles ingen Vægtere Borgerskab.
1686
udkom en lille Bog indeholdende „adskillige Fo
ordninger Politien angaaende“ , hvori findes et Udtog af For
ordningen af 1683 tilligemed Vægterversene, der betegnes
som „de Vers, som Vægterne ved hvert Klokkeslet om Natten
skal synge“ .
Samme Vers findes ogsaa i en anden Udgave
fra samme Aar i en Tavle over, naar Gadeløgterne skal
tændes og slukkes til Aarets forskellige Tider , tilligemed
Vægternes Instrux, i hvilken det hedder, at enhver Vægter
hvert Timeslag skal raabe den sædvanlige Udraabning „og
de Vers, som dertil beskikkes11. Det maa derefter antages,
at Versene er tagne i Brug 1686.
Der kan næppe
l) Kbnh. Hist. og Beskr. III. 287.