468 / 579
Borgervæbningen.
461
Agt og os derom, saa og Borgerskabets Beskaffenhed og
Anliggende underdanigst at referere.
10.
Og paa det sidste beholder vi os for, denne til
vores Stadsøverste udgivne Instruktion at forandre , for
mindske eller formere efter vores naadigste Velbehag1).
Niels Enevoldsens Instrux af 9. April 1676 stemmer i
det hele overens med denne, men det ses, at nu stod ogsaa
Brandmestrene og deres Undergivne under hans Befaliug.
Til Besættelse af Officersposter skulde han have Kongens
Samtykke, men Posterne som Underofficer stod det ham frit
for selv at besætte med dygtige Personer i Kompagniet;
alle ny ansatte Officerer skulde han afkræve deres Tro
skabsed.
Gagen til Adjutant og Mønsterskriver og Ud
giften til Trommeslagernes Underholdning og andre Udgifter
skulde tilvejebringes af Magistraten af de til Stadens Politi
forordnede Indkomster.
Med Hensyn til Mandskabet ses
det, at af enhver Gaard eller Hus skulde der skaffes en
dygtig Person med tilbørlig Udrustning, som skulde holdes
i Beredskab at møde under den Kaptejn, under hvis Kvarter
Huset laa, og indstille sig, naar de blev tilsagte af Kap
tejnen til Tog, Vagt, Ildsnød, Allarm, Isning og andre Sa
ger, der vedkom Stadens almindelige Defension, dog skulde
Kongens Hofbetjente beholde den dem forundte Frihed til
at lade sig finde ved Slottet, og Kongens Baadsfolk og
Flaadens Betjente skulde møde paa Holmen under deres
Officerer 2).
Ved Kronprinsesse Luises Bryllup 1695 beskrives Borger
væbningen saaledes: „Den 7. Dec. marcherede denne Stads
Borgerskab, bestaaende udi 11 Kompagnier, i en meget
skøn Mundering, ligesom de ved Indtoget vare munderede,
]) Afskrift i gl. kgl. Sml. Fol. 903.
2) Afskrift i Raadstue
arkivet.