475 / 579
4 6 8
Brandvæsen.
I Udebrandstilfælde skulde de nærmeste Vægtere gøre
Allarm i Gaderne og tænde Løgterne og da forføje sig til
Raadhuset og gøre Melding, hvorpaa de der skulde nedsætte
deres Gevær og Morgenstjerner, at de kunde hjælpe med
Sprøjterne; de andre Vægtere skulde ogsaa sætte deres Ge
vær i Borgervagten eller nærmeste Huse og hjælpe med ved
Slukningen. 1691 fik Politimesteren Overtilsynet med Væg
terne *).
25.
Avg- 1663 befalede Kongen Hans Schack, Frederi
Ahlefeldt, Hans Nansen og Frederik Thuresen at opsætte en
fornøden og tjenlig B r a n d o r d n i n g til Kongens Stad
fæstelse, men det er ikke bekendt, om dette skede. En
saadan ny Ordning blev først fuldført i Kristian V’s Tid.
Efter den betydelige Ildebrand 1680 (se S. 388) ud
kom en kgl. Frdn. 9. Nov. 1680, der tilholdt Husfædre og
Husmødre tilligemed deres Tyende til at omgaas varlig med
Ild og Lys og især have flittigt Tilsyn med, at der ikke
skede Skade ved Maltgøren, Bryggeri, Bageri, Slagteri, Tvæt
eller i anden Maade. Den, der forsætlig foraarsagede Ilds-
vaade eller gav Anledning dertil, skulde straffes paa Livet
og erstatte Naboer og Genboer al Skade, og den, som gav
Anledning ved Skødesløshed og, Uagtsomhed, skulde enten
straffes paa Kroppen eller paa Livstid sættes paa Bremer-
holm eller i Tugthuset. Desuden blev det forbudt at have
større Oplag af Krudt, men saadanne Oplag maatte Borgerne
lade forvare i Kongens Krudttaarne.
Denne Forordning
blev ikke alene oplæst paa Raadstuen, men fra alle Prædike-
stole baade til Froprædiken, Højmesse, Tolvprædiken og
Aftensang.
At der ogsaa blev gjort noget forat hindre Ildebrand
paa Grund af ulovlige Ildsteder, ses af følgende Beretning
i Raadstueprotokollen:
O Iv. D. VII, 60, 126, 230, 264— 65, 276— 77, 363, 364— 65.