480 / 579
Brandvæsen.
4 73
syn med Indretningen af saadanne ny Ovne. Sæhesyderier
og Oliemøller skulde indrettes i passende Huse, og Beg og
Tjære maatte kun koges paa fri Plads, ligesom alle, der
vilde koge og forarbejde Salpeter, Olie, Fernis, Terpentin
og deslige, skulde omgaas forsigtig dermed. Brygger- og
Bagersvende, saavelsom Maltgørere, ved hvis Uforsigtighed
Ildsvaade opkom , kunde straffes med Arbejde paa Bremer-
liolm i deres Livstid , hvis de ikke kunde godtgøre Skaden.
Ligeledes formanedes Købmænd (Hørkræmmere) og Reb
slagere til Forsigtighed, og det blev forbudt at have mere
end 10 Pd. Krudt i sit Hus og det paa Loftet eller andre
Steder øverst i Huset.
Skorstenene skulde renses 2— 4 Gange om Aaret, og
Skorstensfejeren skulde hvert Aar give Fortegnelse over dem,
der ikke var fejede. Han skulde holde saa mange Folk, at
hele Byen kunde betjenes af dem og de skulde daglig lade
sig høre og finde paa Gader og Stræder, at enhver, der be
høvede dem, kunde kalde dem ind. De i hvert Kvarter for
ordnede Brandmestre med nogle Brandsveude i Forening
med nogle Borgerofficerer eller bosiddende Borgere i samme
Kvarter skulde aarlig ved Mikkelsdagstid undersøge i hvert
Hus, hvorledes Hø, Halm, Kul, Tørv og Brænde bevaredes
paa Lofterne og ikke for nær ved Skorstenene.
Ingen af
de forordnede Brandmestre eller Brandsvende maatte uden
Tilladelse forlade Byen, og Branddirektøren maatte aldrig
rejse bort; den sidste formanedes desuden til et ædrueligt
Levned.
Tjenestetyende skulde formanes til Forsigtighed med
Ild og Lys og til ikke at kline Lys paa
Vægge,
Borde eller
Bænke; naar de i Mørke skulde færdes i Stalde, paa Lofter
og andre farlige Steder, skulde de have Lys i tillukkede
Løgter, hvilke Løgter ved det aarlige Syn skulde efterses,
og der skulde bødes for hvert Horn, der fattedes deri. Der
maatte ej heller smøges Tobak paa brandfarlige Steder.