483 / 579
4 7 6
Ny Sprøjter.
tog noget, og hvor det reddede Gods blev ført hen. Det
tidligere Forbud mod Uvedkommendes Tilstedeværelse blev
gentaget. Ogsaa Garnisonen og Holmens Folk skulde møde
hver paa sit anordnede Sted og maatte ikke forlade Pladsen
under Branden.
Som Hjælpere ved Sprøjterne befaledes
derhos Favnsættei’ne, Korn- og Kalkdragerne at være til
stede, og Prammændene maatte møde med deres Pramme,
naar Ilden var ved Vandet.
Der udlovedes en god Belønning af Brandkassen for
dem, der lod sig finde flittige og trolige; de, der kom til
Skade, skulde tages først under Lægebehandling, og hvem,
der ikke vandt sin Førlighed i gen, skulde forsørges paa
Livstid.
De dræbte forundtes der en ærlig fri Begravelse
og de efterladte fik en „Recompenee“ ').
1694
bestemtes det, at den ovenfor paabudte Skat
5000 R d l., der oprindelig foruden til Brand- og Løgte-
væsenet ogsaa skulde anvendes til Afbetaling af Stadens
Gæld, alene skulde bruges til de 2 første Indretninger, og
der skulde beskikkes en af Raadmændene og en af de 32
Mænd til at styre denne Kasse og afgive aarligt Regnskab
derfor.
Det ses, at 1695 blev Byens Sprøjter prøvede 2 Gange
om Aaret, ved hvilken Lejlighed Tøjhusets Sprøjter ogsaa
skulde give Møde.
Brandvæsenet blev i denne Tid forbedret med en nv
Opfindelse, om hvilken vi først vil anføre Henrik Gerners
Lovprisning:
„End vil jeg lægge til, hvad mer’ er inventeret
til Byens nyttig Gavn og hvad der er spenderet
til Alles Frelse, naar en Vaadeild opstaar,
hvordan den dæmpes kan, at den ej Fremgang faar.
') K. D. V II. 268— 83.