487 / 579
4 8 0
Brandvagt.
og i Hast kom ud til Porten og da ikke kunde faa Porten
op, hvorudover hun gennest mit Hus forbi udi aller største
Hast løb hen til Graverens, som og alle der var gaaet i
Seng, og fik dem op i Underklæderne, item op i Taarnet
saa hastig, som allerhastigst ske kunde, at jeg da skal have
svaret, det kom mig intet ved men Graveren, da skal saa-
danne Ord af min Mund sagt aldrig findes i Sandhed og
dersom de saa efter Angivende befindes, da vil jeg gærne og
godvillig lide al den Straf, som mig Øvrigheden vil paa
lægge, ti jeg , som laa i det allerinderste Værelse sovende
og vidste af ingen Ting, saa nemlig hverken af Ildebranden
eller hvad ved Kirkeporten passerede; hvorledes kunde jeg
svare enten et eller andet til den, jeg intet hørte tale, men
om Pigen imod min Vilje og Videnskab har udbrudt af Ufor
stand med nogen saadanne Ord, det ved jeg intet af. Ellers
der nu samme Pige kom igen tilbage fra Graverens og mig,
efter jeg blev opvakt, da først alting beretter, da lod jeg
hende udi allerstørste II og Hast løbe til Porten igen, men
der hun kommer ud, finder hun Porten aaben, som Gra
veren havde faaet op, og i det samme begyndte hans Tjener
at klemte
Der maa dog have være noget i, at Kurerne kunde tro,
at de ikke maatte klemte uden Ordre, da de ellers ikke
kunde bruge en saadan Undskyldning i følgende Tilrette
visning af 7. Dec. 1691:
„Samtlige Kurerne udi Vor Frue Kirke og S. Nikolaj Kirke
vare tilstede og bleve tilspurgte og examinerede,s hvorfor de
ikke havde klemtet, der den Ild begyndtes, som var op-
tændt udi Justitsraad Kruses M ølle1) ; da svarede de, at
de klemtede, der de kunde ret se Ilden og at de ikke torde
klemte, førend de fik Bud, men de blev strengeligen repri-
menderede og anbefalede straks at klemte, naar de saa
J) Se Side 41.