485 / 579
4 7 8
Branddirektører.
kunde gøre dem ligesaa gode som i Holland og til samme
Pris, Læderslangerne kunde lian gøre tætte, fri for Skimmel
og Ødelæggelse af Rotter og Mus. Ved Hjælp af sine Slan
ger kunde han fra Morgen til Aften vedligeholde en Vand-
straale, der gik 20 Fod over S. Nikolaj Kirkes højeste Spir,
og kunde bruge Vandet i Kanalen dertil x).
Kongen nedsatte i Feb. 1686 en Kommission til at
prøve Gerdings Forslag, der ikke haves fuldstændigt, men
synes at have gaaet ud paa at slukke Ildebraude uden Hjælp
af Vandsprøjter.
Forslaget gav dog vistnok Anledning til
den ny Brandordning og Gerding blev udnævnt til Brand
direktør 17. April 1686, med en Løn af 1600 Rdl., medens
han dog selv skulde holde 2 Karle og 2 Heste, der altid
skuldo staa beredte. Han fik desuden 20 Aars Eneret til at
forfærdige en særegen Slags Sprøjter med tilhørende Red
skaber.
Det ses af Skiftet efter ham, at han bl. a. til de kgl.
Slotte havde leveret Sprøjter med Slanger baade af Læder
og Lærred.
Efter hans Død beskikkedes G o t f r e d F u c h s 2)
6
. Jan.
1694 til Branddirektør med samme Løn og 10 Aars Eneret
til at forfærdige Sprøjter af den ny Invention. Han var egent
lig Blikkenslager, hvoraf ses, at man lagde mest Vægt paa,
at Branddirektørerne selv kunde forfærdige Sprøjter. Fuchs
udgav 1701 en Beskrivelse over alle Ildebrande fra 1694—
1700 forat vise sine Sprøjters Fortrinlighed. Han opfordrer
i Slutningen af Bogen Folk til, istedenfor i Begyndelsen at
skjule den opkomne Ildebrand, at give ham Underretning i
T) Ny kgl. Saml. Fol. Nr. 383 c. 2) Om Fuchs se Kbnh. paa Hol
bergs Tid S. 384— 85. 20. Okt. 1683 blev han tilligemed Stif-
faderen til en Svend, der var i Fuchses Tjeneste og havde
dræbt en anden, dømt til at betale fuld Mandebod og Pro
cessens Omkostninger, fordi de havde ladet Morderen und
slippe.