491 / 579
4 8 4
Politiet.
Forordning, navnlig i Henseende til Luxus, men ogsaa om andre
Ting som hvorledes han skulde fremfare mod dem, der kal
des kgl. Forordningers Overtrædere, om Kræmmere og Vin
tappere, der handlede en detail, Apothekere, Kirurger, Kunst
nere og Guldsmede skulde forstaas som fornemme Nego-
tianter, om Lakajer maatte gaa med Stok osv.; det omtales
ogsaa, at baade Soldater og andre forulempede Folk paa
Gaden og spurgte dem ud, om hvilke Klædemon eller Knip
linger de bar, ja endogsaa rev Kniplingerne af, idet simple
Folk saaledes tiltog sig Politimyndighed1).
Herpaa faldt
nogle Dage efter kgl. Resolution og Rasch fik en Instrux
af 23. Juni 1683.
Ifølge denne skulde han paase, at alle kgl. Forordninger
om Politiet blev efterkomne. Naar noget skulde konfiskeres
eller der skulde udredes Bøder for Overtrædelser, skede
dette uden Dom, Proces eller Rettergang, og hvis nogen
vægrede sig , skulde Rasch henvende sig til Generalfiskalen.
I Købstæderne skulde han meddele Byfogderne Instruxer,
men i Kjøbenhavn skulde han foruden sine andre Forret
ninger paase, at Gaderne holdtes rene, og han skulde oppe
bære Skillingstolden i Portene til at lønne Folk med, der
skulde holde alle Torve og publiqve Pladser rene. Med
Magistraten i Kjøbenhavn skulde han leve i god Enighed og
Forstaaelse og de skulde flittig konferere med hinanden.
Han skulde begegne enhver efter hans Stand og Vilkaar med
Finhed og Høflighed, hvorimod Kongen vilde beskytte ham
og hans Betjente imod alle og enhver og ej tilstede, at
nogen gjorde dem Ulempe. Han skulde ogsaa lade sig finde
i den oprettede Politikommission. I Løn fik han 1200 Rdl.
foruden det halve af Bøderne, af hvilke Kvæsthuset skulde
have den anden Halvdel.
*) Denne mærkelige Indstilling er trykt i Fogtmans Reskripter II,
229— 32.