Previous Page  494 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 494 / 579 Next Page
Page Background

Politiet.

4 8 7

ninger bebyrdedes han med utallige Kommissioner, der paa

en eller Maade angik Kjøbenhayn, især dog med alt hvad der

angik Næringsvejene.

Desuden havde han Overtilsyn med

Oadeløgterne, Vægterne, Kanalerne og Bolværkerne, og var

fast Medlem af Vandkommissionen og Kommissionen om Ga­

dernes bedre Indretning.

1691 blev han ogsaa fritaget for

at sidde i Højesteret og forat opvarte i Raadstuen som Borg­

mester, medens han dog beholdt sin Løn i sidstnævnte Em­

bede, forat han kunde have bedre Tid og Lejlighed til at

forrette sin Bestilling som Politimester1). At han var meget

lidet nøjeregnende med Hensyn til at erhverve sig Ind­

tægter fremgaar af hans Opførsel mod Nyborg Købstad, af

hvis Jorder han tilegnede sig en ikke ringe Del, som han

lagde ind under sin Hovedgaard Raschenberg, nu Juels-

berg2).

Det ovenfor omtalte for ham uheldige Udfald af

hans Strid med Magistraten havde til Følge, at der kom

det Rygte u d , at han intet mere havde med Politivæsenet

at gøre, saa Brandvæsenet ved en Ildebrand 1687 nægtede

at følge hans Ordre; Kongen maatte derfor befale alle og

enhver at erkende ham for Kongens Politimester og vise

ham al Respekt og Høflighed3). I sine sidste Aar var lian

svagelig og fik 1701 J. B. Ernst til Medhjælper. Han døde

paa Raschenberg 8. Jan. 17054).

Det er ret mærkeligt at se, hvorledes han afleverede

Arrestanter til Hververe og oppebar Hververpenge for dem.

Dette var Tilfældet med de foran S. 282 omtalte arresterede

Snedkersvende, og det fremgaar af følgende Sag:

„Svend Jensen beklagede sig, at forleden Onsdag 8 Dage

kom Underfogden Hans Hansen til forskrevne Svend Jensens

*) K. D V II, 365. 2) Under Forhøret over Griffenfeldt blev der

ogsaa spurgt, hvilke Foræringer Præsidenten i Nyborg Klavs

Rasch havde givet Griffenfeldt. Svaret lød : Rasch solliciterede

ofte, men udvirkede iutet og forærede intet.

3) K.

D.

V II,

198— 99. 4) Jfr. Pers. Tidskr. I 278— 80.