492 / 579
Politiet.
485
For nærmere at blive knyttet til Magistraten blev han
27. Sept. 1684 Borgmester, men hans selvraadige Adfærd
og hans Embedes Indgriben i Magistratens Omraade bragte
ham snart i Konflikt med denne. 1687 klagede den over,
at han ikke konfererede med den, at han befattede sig med
Sager, der afhang af Kontrakter og angik Gæld, som i
første Instans hørte under Bytinget, og at han arresterede
Folk, der ikke havde forset sig mod Politiets Anordninger.
Han holdt Ret i sit eget Hus, hvorved Kongen og Byen
mistede deres Indtægt af Sagefald, og vilde ikke opgive
Politibetjentenes Navne for Magistraten. Han oppebar flere
Portskillinger, end der tilkom ham, betyngede Torvesidderne
med særlig Afgift, foruden hvad de gav til Staden, og hans
Betjente trak Folk i Slutteriet, der med Magistratens Til
ladelse sad paa Torvene eller gik omkring og solgtex) , saa
de ikke alene mistede hvad de handlede med, men maatte
udløse sig af Slutteriet med Penge.
Han tillod ikke Skip
pere at losse uden sin Tilladelse og opslog under sin Haand
Plakater med Taxter paa Kød og Brød, hvad Magistraten
hidtil havde gjort.
I den Anledning blev der nedsat en Kommission, der
udvirkede en kgl. Befaling af 7. Avg. 1687, der befalede
J) A t Koner raabte paa Gaderne, ses af J. S. Sehesteds Digt
„Kjøbenhavns ynkelige K lage":
„Naar jeg engang lystvandre gaar
paa nogen Rinskvinkælder,
hvor Svend og Dreng tilrede staar,
naar Redepeuge gælder,
da
ser jeg tit med største Harm
en Rendekærling løbe
med Østerskurven paa sin Arm,
som spørger: hvo vil købe,
da leder jeg med største Flid
i Lommer og i Fikker
og finder knap en lumpen Hvid
mer, end som jeg
fordrikker.tc