482 / 579
Brandvæsen.
4 7 5
Nattevægterne skulde allesteder opvække Folk med Banken
paa Dørene „samt med et sært imellem sig sluttet Tegn og
Støden udi Fløjten“ tilkendegive Branden til de nærmeste
Vægtere, idet de raabte Brand, Brand. En af de nærmeste
Vægtere skulde give Underretning til Branddirektøren, Politi
mesteren og Stadshauptmanden og en til Kommandanten
og Vagten paa Raadhuset; Løgterne paa Gaderne skulde
straks tændes, om det end var Maaueskin; de, der bode i
Gaderne nærved Branden, skulde desuden hænge Løgter uden
for deres Huse.
Bi'andvagten paa Raadhuset skulde derpaa lade Allarrn-
trommen røre og med de 2 tilstedeværendr Korporalskaber
af Borgerskabet besætte Pladsen omkring Ilden, Raadhus-
sprøjten blev ført afsted af de tilstedeværende Brandsvende
og Vægterne. De andre Braudmestere og Svende tilligemed
Øldragerne skulde, saa snart det klemtede, forføje sig til
deres Sprøjter og føre dem til Ilden, Vognmændene hentede
Kirkernes Vandkar og Karrerne, og Bryggerne hentede Vand
med deres Sluffer; det samme skulde de Bagere og Slagtere
gøre, der holdt Heste, desuden skulde Vognmændene hente
de andre Brandredskaber.
Den, der kom med det første
Vand til Ilden, fik 2 Rdl., den næste 1 Rdl. og den tredje
4 Mk. Ogsaa Vandmestrene med deres Svende skulde møde
ved Ilden forat aabne Vandhanerne, ej heller de maatte
nogen Nat være fraværende fra Byen. Desuden skulde alle
Indbyggere sætte miudst 1 Tønde med Vand foran deres Døre
og straks fylde den igen, naar den var tømt.
Borgervæbningens Kompagnier skulde hver møde ved
sin Allarmplads, dels Kirkegaardene, dels Torvene og Nørre
port , at der deraf kunde udkommanderes den fornødne
Styrke til at besætte Gaderne og forstærke Brandvagten.
Foruden alle Væbningens Officerer, skulde Politimesteren,
Stadens Kæmner og andre af Stadens Betjente forføje sig til
Brandstedet. Der skulde gives Agt paa. at Tyve ikke bort-