481 / 579
474
Brandvæsen.
Enhver Ejendom skulde i Forhold til sin Grundtaxt
have et vist Tal Læderspande, en lang, handelig Stige og
en Brandhage,- og hver Bager skulde mindst have
6
Læder
spande. Saadanne Brandredskaber kunde ikke pantsættes1).
Ved hver Kirke og paa Raadhuset skulde haves Læder
spande, i alt 420, Yandkar, Stiger, Haandsprøjter (i alt 25),
Brandhager og Økser, der skulde synes 2 —4 Gange om
Aaret. Desuden var der
8
ny indrettede Slangesprøjter, der
var fordelte over hele Byen tilligemed 5 dertil hørende
Vandkærrer, de sidste ved Nørrevold, Vesterport, Hoved
vagten pna Kongens Torv, Vagthusene paa Slotspladsen og
paa Graabrødretorv 2), hvormed Branddirektøren skulde have
særligt Tilsyn, og Politimesteren, et Medlem af Magistraten,
Stadshauptmanden og 2 af de 32 Mænd skulde 2— 4 Gange
om Aaret være tilstede ved Prøverne.
Direktøren skulde
altid have hos sig visse Sprøjtemestere og 2 dygtige Brand
svende, hvilke ligesom Direktøren skulde bære et rødt Baand
om Livet.
Den, der var tilstede, naar en Ildsvaade paakom, skulde
straks „et stort Anskrig til Naboerne gøre“ , og Vægterne
i Vor Frue og S. Nikolaj Ivirketaarne klemte med Storm
klokkerne og om Natten hænge en stor tændt Løgte ud mod den
Side, hvor Ilden var, paa en Stang. Vægterne anbefaledes det
under Livsstraf flittig at give Agt derpaa og ikke forsømme
det med Søvnagtighed; naar Ilden aftog, skulde der klemtes
langsommere. I de andre Ivirketaarne skulde Klokkerne og
Graverne ligeledes klemte. Om Dagen skulde Taarnvægterne
istedenfor Løgte udhænge en Fane eller et Flag, hvorfor
ogsaa altid om Dagen en af dem skulde være tilstede.
3) K. D. VII, 368. 2) Sprøjtehuset ved Nørreport var opført af
Magistraten, et Hus skulde Gejstligheden bekoste, men de
andre 3 bekostede Kongen paa Hof- og Søetatens
samt
Tøj
husets Vegne.