536 / 579
S. Jørgens Sø.
529
Adkomst , som E. K. M.’s Hr. Farfader Christianus IV, højl.
Ihukommelse, d. 15. April 1619 af Magistraten paa Stadens
Vegne bekommet ved en Transaktion og Forening, som er
limiteret med denne formale Restriction, at denne St. Jør
gens Sø dog skulde tilligemed de andre udi samme Brev
specificerede Søer her for Staden være og forblive Byens
Grave, hvorudinden højstbem. Herre for sig og sine Efter
kommere Konger i Danmark vilde have aleneste Fiskeriet
forbeholdt, hvoraf vi ikke kunne se eller slutte samme Sø,
saa vidt dens Grund angaar, at være nogen Tid fra Byen
afhændet eller abalieneret i Sønderlighed til nogen anden
eller fremmed Brug, end deu altid tilforn været har, men
fast mere ved højstbem. E. K. M.’s Hr. Farfaders Brev be
skikket stedse ved Byen at være og forblive. Derforuden be
tragte vi, at Vandet er en af de fornemste Poster, hvormed
en By og særdeles denne E. R. M.’s Fæstning og folkerige
Residensstad stedse bør være forsynet, hvorfor ogsaa de,
som af Kongen var anbefalede at give Erklæring om Van
dets Indrettelse, har agtet det fornødent, at Søen igen blev
opdæmmet, det samme foregives til Fortifikationens Sikker
hed, og det derfor paa ingen Steder findes tilladeligt, at
nogens partikulær Brug eller Nytte , i hvor god Adkomst
man end dertil kan have, bør præjudicere eller komme det
alm. Bedste til nogen Hinder eller Skade, hvorfor vi ikke
heller kunne eragte, at det bemeldte K. Gabel meddelte
Skøde kan tilstaa hans Arvinger den Brug, som de med
Engbund har gjort af samme Sø, imod den almindelige
Byens og Fortifikations Nytte, mere end at den Rettighed,
som nogen E. K. M.’s Undersaatter af alle Stænder har haft
baade ved Arv og Køb i deres Huse, har kunnet befri dem
for samme deres Huse formedelst Fortifikationen, som de er
befunden hinderlig at være, med deres største Skade endog
uden noget Vederlag at afbryde".
34