538 / 579
Udenbys Grunde.
531
5. Nov. 1674 bevilgedes der Staden Jordskyld af alle
Grunde udenfor Vesterport, hvad enten de var Stadens
Fæstegrunde eller bortskødede af Kongen, nemlig som Dele
af den af Kristian IV købte Kalvehave. Denne Bestemmelse
har i senere Tider fremkaldt ikke liden Forvirring med
Hensyn til Ejendomsretten indenfor S. Jørgens Sø.
Byen havde nær mistet alle Jorderne nærmest udenfor
Kastellet og Stadens Grave, hvor der førend Belejringen havde
ligget skønne Haver og Vænger. Da Ruse lod Kastellet op
føre, lod han indgrave en stor Plads forat brage denne til
Græsning for sine Arbejdsheste, men Magistraten erhvervede
efter Kastellets Fuldendelse Frederik III’s Brev 25. Maj
1667, at denne Jord skulde vedblive at tilhøre Staden, dog
saaledes , at den skulde slettes og jevnes og kun bruges til
Græsgang for Staden, men ikke til Bebyggelse. Endnu 1672
har denne Jevning ikke kunnet ske „for Landfolkets aarlige
Lejr og Arbejdet paa Fæstningen14, som det hedder i en
Besværing fra Magistraten fra dette Aar. Denne Besværing
udrettede dog intet, Grunden blev ligefrem betragtet som
Statsejendom, hvilket bl. a. ses af en Rentekammerskrivelse
af 21. April 1682 om Leverance af 30 Tdr. Havre til at
saa i „Hans Majestæts Vang mellem Øster- og Nørreport
indenfor Peblingesø “ .
Da Rentekammeret 1697 ligefrem
vilde udforpagte Jorden, gjorde Magistraten en kraftig Ind
sigelse; den gjorde opmærksom paa, at da Fortifikationen
blev udvidet og lagt længer ud, mistede Blegmændene en
Del af deres Jord og maatte flytte hinsides Sortedam. Da
Stadsgravene blev fordybede, brugtes Jorden til de Material-
heste., der arbejdede derved, hvilket kun skulde vare, til
Arbejdet var færdigt, men Fortifikationsbetjentene havde
alligevel betjent sig af Jorden, pløjet og saat noget og bort
lejet andet, hvorimod Magistraten vilde have gjort Ind
sigelse, „men formedelst Enighed og Fredelighed i adskillige
34*