543 / 579
536
Vejene.
at have været indenfor Søerne, i Nærheden af det Stedr
hvor Soldaternes Lejr var, men antageligt er det dog, at det
var Nørre Fæled, hvor der altid senere er exerceret. Større
Mønstringer holdtes læuger borte, saaledes i Juni 1681 over
8600 Mand hinsides Ny Amager1).
Stadens V e je var i en maadelig Forfatning.
Saaledes
skriver Kongen 1663, at Stenbroerne paa Vejene til Ros
kilde og Køge var saa brøstfældige, at Rejsende ikke kunde
komme frem uden med største Besværlighed,, hvorfor Magi
straten skulde gøre sin Del deraf istand indtil Valby, lige
som ogsaa Vejen udenfor Nørreport skulde gøres bekvem og
brugelig til at fare over med Kongens store Vogne og Ka
reter.
1662 klager Kongen o v e r , at den alfare Vej til
Frederiksborg baade straks udenfor Staden og paa den
lange Stendam ved Hyltebro (Løgten) var meget brøstfældig,
hvorfor Magistraten skulde lade sin Del af Vejen gøre istand
med Træ- og Stenbroer samt Grøfter og anden Nødtørft.
1673 klager Kæmneren over, at man vel havde sluttet
Overenskomst med en Vognmand om at holde Vejen istand
til Valby Bakke for 20 Sletdaler aarlig, men han havde
forsømt den saaledes , at den ikke kunde istandsættes for
under 100 Rdl. Derimod havde Kæmneren dette Aar ladet
Vejen brolægge fra Bommen til Acciseboden.
Magistraten
overtog nu selv denne V ej, saaledes blev der 1675 lagt en
ny Bro over Graven udenfor Vesterport (ved nuv. Vester
bros Torv) og Vejen derfra til Acciseboden blev gjort istand,
da den var ganske forkørt og fuld af Huller.
1676 blev
Stenbroen over Nørre Fæled istandsat2).
1692
overdrog Kongen Tilsynet med Stadens Veje til
O. Rømer og Klavs Rasch , men Aaret efter blev det dog
igen overdraget Magistraten, der 26. April s. A. befalede
Mellemliggeren i Vesterport, at da Stadens Stenbro og Vej
!) Extraord. Relationer. 2) K. D. VI, 375— 76. 381, 387.