Previous Page  77 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 77 / 579 Next Page
Page Background

60

Gadernes Renselse.

behjælpelig med at faa hans Tilgodehavende

in d d rev et.

Bort'

kørselen fordeltes efter gammel Vis paa

V ognm æ fldene,

al

hvilke enhver fik sit bestemte Stykke udvist.

Betalingen

her var

6

— 10

$

for Læsset og dermed bortfaldt den for

hadte Fagskat1).

Ved en Forordning af 13. Dec. 1664 stadfæstedes

nævnte Overenskomst med Vognmændene, og de ældre Be­

stemmelser om Borgernes Pligter blev fornyde. Blandt nj

Paalæg skal her alene nævnes, at Vognmændenes Skarnvogm

skulde synes 4 Gange om Aaret af 4 forordnede Borgere og

at Gadefogderne hver i sin Del af Byen skulde udraabe og

tilsige til at sammedfeje Gadeskarnet foran Dørene og skaffe

det bort, og at ingen maatte lade det ligge der Natten

over.

Der var haard Bøde forbunden med at udkaste

Urenlighed paa Gader, Fortov, offentlige Pladser eller ved

Stranden. Den, der paa den Maade lod Menneskeskarn ud­

kaste, skulde bøde 40 Mk., og den. der paatog sig det,

straffedes første Gang med Halsjærnet; skede det oftere,

skulde han agtes for det Folk, som falder Natmanden i Be­

stillingen og længer ej bør at lides i Menigheden. Det

samme skulde være Tilfældet med dem, der udkastede

Aadsler, „efterdi sligt ved Rakkeren og hans Gesinde bor

paa de Steder uden Byen at nedgraves, som dertil

be­

stemte ere.“ Paa Grund af den megen Stank, der for

aarsagedes ved Rendestenene, skulde disse holdes rene, lige­

som de, der havde Brønde og Poster i deres Gaarde, skulile

skylle Gaderne og Rendestenene ud, naar Skarnet var bort­

ført, især om Somren. Det blev ligeledes forbudt, hvad

mauge gjorde, under stærkt Regnskyl at feje Gadeskarnet

ud i Rendestenene, idet Havnen derved blev opfyldt.

I Jan. 1666 afstod Johan Esmit den Del af Reno

1

vationen af de offentlige Pladser, som han havde tilbage, til

N i k o l a j Go s au , der nu fik Portpengene af Østerport o»

!) K. D. III 556— 57, 5 8 5 -8 7 , 5 9 6 -9 7 , 5 9 8 -6 0 9 og VI 383.