sensgade imellem Niels Mikkelsens og Skipper Svend Mor
tensens Huse; 15) en stor Plads i Amagerstræde imellem
Volden og Gaden; 16) paa Hjørnet af Store Torvegade og
Amagerstræde; 17) en Hjørnegrund mellem Store Torvegade,
Amagerstræde og Volden; 18) en Hjørnegrund mellem Store
Torvegade, Amagerstræde og Volden; 19) en Plads langs
Amagerstræde, grænser med 2 Sider til Volden og med den ;
fjerde til Kristen Povlsen Rebslagers Plads.
Det ses heraf, at Kristianshavns Yderkanter endnu ikke
var bebyggede og at der laa store Pladser øde selv i det
Indre; Baadsmandsstræde var aldeles ikke bebygget paa den j
yderste Side, lige saa lidt som den Del af S. Sofiegade, der
skulde fortsættes til Strandgade; paa den Side af Strand- !
gade, der vendte mod Kjøbenhavn, var ej heller Huse. Der
foregik dog en Del Forandring i de følgende Aar, hvilket
j.
ses af Grundtaxten 1689 ’ ).
7
62
Gadernes Renselse.
IV,
Gadernes Ureulighed og Midler derimod. Brolægningen. Rende- i
stenene. Forordninger til Fremkaldelse af anseligere Bygninger,
Husenes Ydre førend den Tid.
Særlige Begunstigelser for ny
Huse. Gadeløgter.
10.
April 1660 fik Johan Esmit Befaling om at fr
komme med et Forslag om Gadernes Renselse og til at
foreslaa en Mand, der kunde indrette det saaledes, at de
hele Aaret kunde være i god Renlighed, for at Fremmede
ikke skulde frygte for Sygdomme og anden Ulejlighed af :
Urenligheden. Dette Forslag, om, hvorledes Gaderne kunde j.
holdes rene ligesom paa „andre vel policerte Steder", sendte
Kongen Statskollegiet, og 12. Marts 1661 udkom en kgl.
') Om Kristianshavns Forening med Kjøbenhavn 1674 og 1685,
se Kjøbenhavns Hist. og Besk. IV. 288— 89.