68 / 579
Staldmestergaarden.
59
Bryggers, til en Residens for den kgl. Staldmester, at Stald
mesteren altid kunde være i Nærværelsen hos Stalden til
Majestætens Opvartning og Tjeneste"1).
Denne S t a l dme
ster gaa r d laa paa samme Sted som den nuværende.
En
stor Del forskellige Bygningsforetagender lod Kongen 1668—
77 udføre ved Slottet, saasom Ridehus, Judicerhus; af mindre
Huse nævnes Løvehuset, Ulvehuset, Hundehuset. I de penge
fattige Tider kunde Kongen ikke selv afholde Udgifterne,
meu Pengene blev forstrakte af Købmand Klavs Byssiug,
der derved fik store Krav paa Statskassen2). Ved Enden af
Prinsensbro laa i Kristian V’s Tid Prins Jørgens Ridebane3),
medens Kongens Ridebane var begrænset af Staldene, Vogn
husene, Slottet og de ovennævnte private Bygninger.
Paa Slotsholmen indrettedes 1668 en Stald til Livgarden,
hvilken 1696 indrettedes til Kronprinsens Stald og Vogn
hus4). 1682 byggedes en ny Garderstald ved Kanalen i
Nærheden af Højbro, omtrent hvor nu Thorvaldsens Museum
staar. Ombygningen af den ældre Stald blev foretagen af
Bygmester Johannes Bache, der if. en Opgørelse af 1696 ses,
foruden Arbejde paa Slottene, at have bygget paa Hans kgl.
Højheds Vognhus, Raadstuen, Kancellierne og Rentekamret,
kgl. Majestæts Stalde, det kgl. Akademi, Proviantgaarden,
Falkonergaarden og Børsen5).
Disse store Forandringer, der i Løbet af en halv Snes
Aar var foregaaede med Kjøbenhavn og som svarer til dem,
i vore Dage, der kun er i en mer storartet Stil, fremkaldte
ogsaa Samtidens Forundring. Den som Sprogmand og Digter
og for sine Lidelser under Karl Gustavs Angreb bekendte
Henrik Gerner har udgivet et Digt „Om Canalen eller dend
NyhafFn i Kalleboe kalded Frederichs-Haffn Vesten for Slotted
n) K. D. V, 770. 2) Se dennes Regnskaber i Kongerigets Arkiv.
8) Iler var siden Staldmesterens Have (Suhms Ny Samlinger,
II, 4). 4) K- D. VI, 464. Reutek. Skr. 9. Juni 1696. 9) Rentek.
Skr.
8
- Maj 1682,
12
. Sept. 1696.