58
Materialgaarden. Slotsholmen.
og 1699, ti i samme Periode ordnede man Voldgaden iue^
lem Vesterport og B l a a t a a r n , det Fangetaarn, der ved
den Tid var blevet anlagt ved den nuværende Langebro. Det
Vandløb, som for en Snes Aar siden løb langs FilosofgaUgen
og som i dette Aarhundrede var blevet skjult af et Overlag
af Træ, blev reguleret 1696, og Kongen betalte Omkostnin
gen derved fra Materialgaarden til Blaataarn, medens den
øvrige Strækning betaltes af dem, der havde Grunde derimod1).
Kongen havde hidtil haft en M a t e r i a l g a a r d ved
Østerport, paa Hjørnet af Rigensgade og Stokhusgade (senere
Søetatens Sejldugsfabrik), men før 1689 blev en ny anlagt
paa Frederiksholm, hvilken nu er den der liggende Kaserne,
Civiletatens Materialgaard og Hjørnehuset til Bryghusgade.
1696 klager Materialforvalter Gunde Vosbein over, at Bol
værket for den kgl. Materialgaard var sunket over et Kvar
ter og truede med at falde ned paa Grund af de store
Kampesten, som Bygmester Johannes Bache havde lagt der.
Kørselen til Materialgaarden var ganske betagen paa Grund
af den Grøft, der var gjort til det ny Akademis Opbyggelse,
hvorfor han søgte om at faa et Plankeværk opsat mellem
Materialgaarden og Akademiets Plads samt en ny Indkørsel,
hvoraf det ses, at man havde tænkt paa at bygge det ridder
lige Akademi ved Frederiksholms Kanal2).
Paa Slotsholmen laa alt fra Tiden førend Belejringen en
Række store Gaarde imellem Højbro og nuv. Stormbro,
Paa den anden Side af Slottet laa Boldhuset, Proviantgaar-
den og Tøjhuset, men deres Omgivelser blev meget forandrede
og forsynede med ny Bygninger. Saaledes byggedes 1665— 72
det store kgl. Bibliothek3) og 1668 lod Kongen bekoste „det
skønne Hus og Gaard med 4 Huse indbyggede, som er ved
Kongens Stald ved Enden ud mod Stranden lige for Kongens
1) K. D. V II, 491. 2) Reutekamrets Kbnh. Kontors Kopibog 9.
Maj 1696.
3) Se Chr. Bruun: Det store kgl. Bibliotheks
Stiftelse, 1873.