BrønshøjGrundejerforening

siger, at K roens Rejsestald ligger um o tiveret, og at den

ligger i Vejen. D e t er n o k ogsaa rigtigt. M en en

skønn e D a g vil den vel sikkert fo rsv inde for at give

P lads til noget ny t — m aaske en m od ern e Forret#

n ing sejendom ; og m ed den, hv o r saa m ange M in d e r

hæ fte r ved, vil da fo rsv inde en af de sidste Rester af

d et gam le B røn shøj. M en der maa jo gives P lads

fo r U d v ik ling en , det gam le maa vige fo r det nye,

saadan er Livets Love. M an skal heller ikke blive

vem odig , maaske b lo t ønske, at det ny, som kom#

mer, maa blive bed re end det gam le og b rin ge mere

T ilfred shed ho s M enneskene. D é t er vel saa som saa

m ed det, og det er tv iv lsom t, om de nu væ ren d e Be#

bo ere i B rønshøj er lige saa glade og tilfred se som

dem , der bo ede og virkede her den G an g , det h ed

B røn shø j Sogn.

N aa , m an maa jo følge m ed T id en . B røn shø jerne

fo rsto d ogsaa, at Betingelsen for at bestaa som Lands#

b y allerede ved A a rhu nd red e sk ifte t var ved at glippe.

Om k rin g dette T id sp u n k var der saa sm aat b e g y n d t

m ed N y b y g g e ri h erud e af K øbenhavnere, som søgte

ud en fo r de snævre og triste G ad er, K ø b en h av n

havde sine A rm e ud e for at op k ø b e J o rd e n i Peri#

ferien. D a var det, at de led end e M æ n d h e rud e for#

ud saa de V an skeligheder, det k u n d e berede os, hvis

Sognet voksede u fo rho ld sm æ ssig hu rtig t, det k u n d e

nem t kalde O pgav er frem, som Sogneraadet og Skat#

teyd erne ikke m agtede. A llerede i 1900 m aatte m an

bevilge Penge til en ny og stø rre Skole, den, der