BrønshøjGrundejerforening

in d til n u ha r — om end m ed Kn iberi — formaaet at huse

d en sko lep lig tige U n g d om i B rønshøj og Husum .

D e t maa bemæ rkes og beund res, at Sogneraadet i

1899 var saa fo rud seende, som det senere har vist

sig, at dette allerede for 24 A ar siden byggede den

efter de davæ rend e F o rh o ld meget store og efter

L an d sb y fo rh o ld meget dyre Skole. T id t maatte man

h aab e og ønske, at Ledelsen af Københavns Kom*

m un e var ligesaa forudseende.

N a a r n u snart den store, nye Skole tages i Brug,

b liv er ogsaa den gam le Skole fra Kristian den IV s

T id ov erflød ig til Skolebrug. Ogsaa denne gamle,

straatæ k te B ygn ing kalder M ind er frem hos adskil*

lige i B røn shø j og H u sum , der her hveranden eller

tred ie D a g fik den nødv end ige Undervisning. D et

var jo den G an g ikke Sprog eller M.atematik, men

k u n h v a d der m entes n ø dv end ig for at klare sig igen*

nem . R elig ionen b e tø d meget som Skolefag, og der

v ar nø je F o rb indelse mellem Skole og Kirke.

D e n gam le hyggelige Præ stegaard, hvor Brønshøj

Sogns h ø jt agtede P ræ ster af og til eksaminerede

Sko leeleverne, laa jo ogsaa um iddelbart ved Skolen,

m en d o g fo rnem t tilbagetrukket, og det var med

Æ rb ø d ig h e d , at Beboerne, baade Skoleelever og Voks*

ne, den G a n g næ rm ede sig dette Sted. N aa r Befolk*

n ing en den G an g kom til Kirke, var de mere hø j

tidelige, end de fleste er nu . K irken var Stedet, hvor

d et dag lige traad te tilside for en hø jtidelig Følelse

af at væ re paa et Sted, som var hævet over alt an*