122
dertil indrettet Portechæse til Ligstuen.
Har han ligget frit,
tilfalder hans Efterladenskaber, hvis ingen nære Slægtninge
lindes, Hospitalet, og den samme Ret har dette ligeoverfor de
betalendes Efterladenskaber, hvis ingen Paarørende melder
sig inden 6 Ugers Forløb. Det hele spiller for Øjeblikket en
meget lille Rolle. Hvis ikke den afdøde selv har ønsket sig
fritaget, eller der af dennes nærmeste er nedlagt Forbud, fore
tages ved hvert Lig Sektion paa den dertil indrettede Sek
tionsstue. Hvis ingen kan eller vil besørge Begravelsen af
de afdøde fritliggende Patienter, foranstalter Hospitalet selv
alt det fornødne med Hensyn til Begravelsen, uden at det i
mindste Maade regnes for Fattighjælp.
Til Hospitalet er knyttet en
Badeanstalt
og en
Desinfek-
tionsanstalt.
Ligefra Hospitalets Oprettelse ha r der været en
Bader,
der tillige var Barber, og boede i Stueetagen i det saa-
kaldte Økonomihus; dér fandtes ogsaa Værelse for lunkne
Bade. Først 1807 blev der i den nordre Sidegaard opført et
særligt Badehus, hvori var indrettet russiske Dampbade samt
et Par Sten-Badekummer og Værelser til de syge. Det var
tillige beregnet paa Besøg af Badegæster fra Byen. Det blev
imidlertid sjælden brugt, var meget bekosteligt og havde liere
Fejl i Anlægget. Badehuset blev da benyttet paa anden Maade,
dels til Officiantværelser og dels (fra 1823) til sindssyge. I
1828 blev det igen Badehus, dog blev ikke hele Bygningen
benyttet hertil, idet Rummet bag ved Dampbadet blev be
nyttet til at henlægge de døde, idet Værelset var afdell i smaa
Rum.
I nær Forbindelse hermed stod Sektionsstuen, ligesom der
ved Siden af var et større Værelse til Ligfølgel og et mindre
til Liget, naar det var lagt i Kisten. Badehuset forfaldt imid
lertid i den Grad, at det bestemtes 1840 at afhjælpe et længe
følt og væsentligt Savn ved at opføre en Bygning, hvor sam t
lige Badeindretninger kunde finde Plads. Det er den Byg
ning, som findes endnu, og som vel i det indre har gennem-
gaaet Forbedringer, men i alt væsentligt er den samme i 1840