176 / 251
167
jucunde
« o: hurtigt, sikkert og med den mindst mulige Smerte
for den syge, hvad jo ikke var saa let den Gang, da man
ikke kendte Brugen af Kloroform eller andre Bedøvelsesmidler.
Under Stuegangen talte W ithusen sjældent ret meget, — og
hans Ytringer kunde ofte have et ejendommeligt ironisk og
meget tørt Udtryk.
En a f hans Elever fortæller saaledes
følgende lille karakteristiske Træk, ogsaa for de ydre Tilstande
i Hospilalet den Gang: »Da en Ged, der tilhørte Inspektøren,
en Dag løb stangende efter os, idet vi gik over Grønnegaarden,
ytrede en af Kandidaterne, Deicli-
mann, at han ikke kunde begribe,
hvad Inspektøren vilde med den
tossede Gedebuk, der vist ikke gav
megen Mælk. W ithusen, der hørte
dette, vendte sig
0111
og sagde med
uforlignelig T ø r h e d » N e j!Hr. Deich-
m an n ! Gedebukke give aldrig Mælk«.
W it h u s e n
døde af Kolera 1853.
Som Overkirurg afløstes han af
G u n d e la c h -M ø l le r ,
hvis Personlig
hed var ganske forskellig fra hans
Forgængers. Han havde en daar-
lig Holdning og Gang og ikke noget
indtagende eller imponerende Ydre; men han var en nobel
Personlighed, ligesom han genindførte klinisk Undervisning
paa Afdelingen. Han var en meget alvorlig og tænksom
Mand, men ofte forunderlig fraværende og naiv. Han foretog
mange dristige Operationer; men mange mislykkedes, saa at
det vakte Sensation baade mellem Læger og Lægfolk. Saa
ledes talte København i lang Tid ikke om andet end
0111
Operationen paa »Drengen med de 3 Næser«, der medførte
hans Død. 1843 fratraadte han som Overkirurg; han døde
1845. I sit Testamente havde han bestemt, at en stor Del af
hans Formue efter hans Søskendes Død som Legat skulde
anvendes til Bedste bl. a. for Frederiks Hospitals veltjente
Gundelach-Møller.