203 / 251
194
7. Hospitalet som Undervisningsanstalt.
Skønt Hospitalets Fundats ikke udtrykkelig tager Sigte
paa, at det foruden en Helbredelsesanstalt tillige skulde være
en Undervisningsanstalt, hvor de unge kunde faa den praktiske
Uddannelse, der var og er nødvendig for rettelig at kunne øve
Lægegerningen og for at kunne give sit Bidrag til Læge
kunstens Fremme, saa blev der dog meget tidlig i de In
strukser, der blev udfærdigede for Overlægerne, paalagt dem
at give praktisk Undervisning, som saa blev ydet ved de
regelmæssige Stuegange Kl. 7 og Kl. 4. Dog skete det ikke
af alle Overlægerne; vel vare nogle ivrige og vedholdende;
men andre agtede mindre derpaa, og desuden var der jo ikke
ved Hospitalets Opførelse taget Hensyn dertil ved Indretning
af særlige Undervisningslokaler. Det er dog værd at mærke,
at i Universitets-Fundatsen af 1788 paabødes det Professorerne,
al de skulde give Anledning til den medicinske Praksis og
Øvelse deri ved de offentlige Anstalter, som dertil ere ind
rettede. En retlig Forbindelse med disse Anstalter, som kunde
sikre Muligheden af denne Forskrifts Opfyldelse, forelaa imid
lertid kun i Henseende til Fødselsstiftelsen; men forøvrigt lod
man sig nøje med den faktiske Mulighed for en klinisk Under
visning, der var en Følge af, at Fakultetets Professorer tillige
vare Læger ved Hospitalerne, indtil endelig i 1837 Spørgs-
maalet om den retlige Forbindelse med Frederiks Hospital
sattes paa Dagsordenen. Efter gentagne Drøftelser blev Resul-
tatet, at det ved kgl. Resol. 3. April 1840 blev gjort Over
lægerne ved Fr. Hospital til Pligt at holde kliniske Fore
læsninger for de studerende. Kgl. Resol. 22. Janu a r 1873 er
dog gaaet endnu et Skridt videre, idet den bestemmer, at
Overlægen ved den ene medicinske og den ene kirurgiske
Afdeling paa Hospitalet skal være den tilsvarende faste kliniske
Docent ved Universitetet. Overlægerne ved de 2 andre Af
delinger (idet den kirurgiske Servise i 1876 blev delt i 2 Af
delinger for at give de studerende en større Adgang til Under