199 / 251
190
3. Naar Patienternes Antal er aftagende, da samles de tilbage-
blivende i visse Stuer, paa det nogle, og saa mange Værelser
som muligt, kan blive aldeles ledige, rensede og udluftede,
indtil Patienternes Antal igen tiltager.
4. Medikus maa nøjagtig overholde, at alle anmeldte Syge, som
ikke selv kunne komme til Hospitalet for at lade deres Sygdom
undersøge, uopholdelig blive i deres Losementer visiterede,
og samme Dag eller Aften de ere anmeldte saa vel Ansøgeren
som Hospitalsskriveren tilkendegivet, om de kan indtages eller
ej. Dette bliver saa meget bedre muligt, naar Medikus ind
deler Tiden for sig og 3 Kandidater, passende tit dette Øjemed,
og alvorlig tilholder Kandidaterne ikke at foretrække deres
egne Forretninger eller Ærinder for Hospitalets; men naar de
udsendes da at komme tilbage saa hastig som mulig, saa at
paa denne Maade een af de fire jo altid kan være tilstede,
og Forretningerne inden og uden Hospitalet uforsømmelig
blive befordrede. Med dem, der forse sig herimod, ville vi
ingenlunde have set gennem Fingre, hvorfor det os hver Gang
skal indberettes, paa det den skyldige alvorlig kan blive irette
sat, mulkteret eller afskediget efter Forseelsens Beskaffenhed.
5. Paa det Skriverstuepiger eller andre uvedkommende ikke skal
drive utilbørlig Handel ved at vælge paa egen Haand den Plads og
Stue, hvor de indkommende Patienter skulle ligge, vilde Medikus
føje saadan Anstalt, at deres Plads og Sted af ingen anden end
ham selv eller en af de tilstedeværende Kandidater bliver be
stemt og hver Gang Hospitalsskriveren tilkendegivet.
6. Da Opvartningskonerne ved at vaage om Natten, naar de
have slette Patienter, gøres søvnagtige og ubekvemme saa vel
til deres Daggerning som efter Dagarbejdet tilbørlig at kunne
vaage, saa bliver det tjenligst, at disse ingensinde bruges til
at vaage, men alene de forordnede Vaagekoner. Medikus maa
altsaa forordne det fornødne, naar der behøves Vaagekoner
hos Patienter, og ved et Tegn eller Seddel hver Gang paa-
lidelig tilkendegive Økonomus, hvormange Vaagekoner behøves
og hos hvilke Patienter, samt paase, at dermed ingen Akkorder,
Underslæb eller Forsømmelse tages. Det bliver og fornødent,
at Medikus hver Gang overlægger og anordner, hvor mange
Patienter i en eller flere sammenstødende Stuer af een Vaage-
kone forsvarlig kan opvartes og bestyres, alt efter Sygdommens
og Patienternes Forskellighed eller Paapasselighed, at dette
kunde bidrage noget til, at endskønt Opvartningskonerne fra
nu af ikke skulle vaage, Antallet af Vaagekoner dog ikke
skulle stige til større Bekostning for Hospitalet end højst
fornødent gøres.