KglFrederiksHospital

stuen, umiddelbart udenfor Sygestuerne, fandtes Retiraderne.

De bestod a f store, murede Gruber, der kunde rumme flere

Vognlæs Latrin indhold, h vorfor de sjælden bleve tømte, og

Stanken var da utaalelig. Skarnkisterne vare anbragte lige i

Nærheden a f Sygestuernes Vinduer, og der kom ingen Vellugt

derfra. I den nordre Baggaard havde Økonomen en stor

Svinesti, hvori 5— 6 Svin , en indbringende Industri, da de

fededes a f Hospitalets og Køkkenets rigelige Affaldsstoffer.

Bagved denne Svinesti havde samme Økonom en aaben M ød

ding. I den søndre Baggaard vare flere Brønde med Pumpe

redskaber, hvis Bestemmelse sikkert var at tørlægge eller fo r

mindske Fugtigheden a f dette Terræn ved jæ vn lig at tømme

dem. Man kan beregne, hvor ofte dette skete, naar det be

rettes, at Musviter byggede Reder i Postetudene. Vandet i

Brøndene var ligefrem raaddent. Vandet var i det hele meget

slet, og det hørte ingenlunde til Sjældenhederne, at Aal og

Frøer bleve pumpede op med Vandet. — Grønnegaarden bar

med Rette sit N a vn ; thi den var, naar undtages Gangene

mellem Træerne, helt bevokset med Græs og Ukrudt. Gangene

(Alléerne) vare ikke grusede eller planerede, hvorfo r de i fug

tigt V ejr dannede et Pløre, h vor ingen kunde gaa. Hospitalet

havde ingen isolerede Bygn inger til Lighus eller Bade. — T il

Sygestuernes Ven tilation , dersom man overhovedet kan tale

om sligt paa den T id , va r m idt i Loftet anbragt en firkantet

Aabning paa 6 Tomm er i Gennemsnit; den førte op til et

Trærør, der aabnede sig i det fri, men ogsaa havde en Side-

aabning ud til Loftsrummet. Aabningen var forsynet med en

Klap, der med Datidens Skræk for Træk og kold Lu ft desto-

værre som oftest fandtes lukket. Oplukning a f V induer fandt

kun Sted om Morgenen under Rengøringen og tilmed spar

somt. — Sengene vare alle a f Træ og omgivne a f Omhæng a f

blaat og hvidstribet, tæt Tøj. Sengetøjet var stoppet med

Fjer, Linnedet var ikke sjælden baade hullet og lappet og

meget ofte klamt, ligesom intet var stemplet med Hospitalets

Mærke, hvilket først skete senere. Naar Belægningen var