37 / 251
28
fremdeles ved Guds Forsyn og vor allernaadigste Konges og Hans
Kongelige Majestæts Arve-Successorers mægtige Beskærmelse og
faderlige Forsorg maa blive ved Magt til den sildigste Efterslægt,
da den Højstsalige Konges vise Indretning, naar den bliver holdet
og uforanderlig efterlevet, lover Bestandighed og Vedvarenhed.
Directionen, som af den Højstsalige Konge og Stifter var
anbefalet, har indtil 1771 fra den første Grundsten blev lagt
saaledes opfyldt de den allernaadigst paalagte Pligter, at denne
dyrebare Stiftelse er begyndt, tiltaget og fuldendt i nøjeste Over
ensstemmelse med Hans Majestæts vise og christelige Beslutning,
saa at enhver Skønnende og Veltænkende skylder dem den fuld
komneste Erkjendtlighed for al deres Møje og derved udviste Flid.
men især skylder man Hans Excellence Geheimeraad Hr.
A
d a m
G o ttlo b Greve af M o ltk e al billig og velfortjent Højagtelse og
Tak som den, der om den Højsalige Konges Hensigt og Vilje bedst
var underrettet og med en utrættelig Omhu og indsigtsfuld Nøj-
\
agtighed søgte at udføre Hans Majestæts Befalinger, ved alle Lej- 1
ligheder sørgede for Hospitalets Bedste og forestillede dets Tarv.
ja fast ved enhver Samling overbragte glade Budskab om nye
f
Naades-Bevisninger.
Hans Excellence har endog, efterat han for længst af Direc- i
tionen er udgangen, vedbleven at ære og elske den Store Konge f
og Stifter, og denne Hans Majestæts dyrebare Stiftelse, og til et
nyt Bevis derpaa har han i dette i Dag oprettede Monument villet
tage Del. Hvad skylder ikke Hospitalet Dem, mine Højstærede i
Herrer, som siden 1772 her have ført D irectionen! Lad Hospitalet
og de Syge tale Deres Lov, og lad enhver, som ser det og kan
skønne, dømme! Jeg véd, at De ikke gerne ville høre det, jeg
kunde og burde sige Dem. Jeg véd, at De ere fornøjede med det
Vidnesbyrd, Deres Samvittighed giver Dem. Give Gud, at dette |
Hospital aldrig maa savne saa redeligsindede og veltænkende Direc- I
tører, og at Deres Eftermænd maa, saa ofte de anse dette den
højstsalige Konges Billede, tænke og handle, som at Hans Majestæt
højst selv personlig var tilstede for at paaskønne alle deres F ore
tagender og deres Husholdning, for i det ringesle paa hin Dag at
fordre dem til Begnskab for deres Handlinger, saa vil Hospitalets [
Tarv blive talet og dets Bedste blive besørget.
De tvende Hospitalets Læger maa jeg og for deres indsigts- I
fulde Behandling og christelige Omsorg for de Syge erindre: Jeg [
vil ønske, at den gode Gud, den bedste Læge, fremdeles vil vel-
\
signe deres besværlige Arbejde og Møje. Den Belønning, de derfor
i Tiden kan vente, og hvormed de visselig ere fornøjede, er de
1000de Helbrededes Tak og Erkjendtlighed, som sandelig er stor
for dem, der vide at sætte Pris derpaa. Jeg véd, at den Glæde: ;