36 / 251
27
men raabe Hævn over dem, der lode dem bygge, for den megen
Trængsel, Undersaatterne derved have maattet udstaa, og de Sukke,
der ved det utaalelige Arbejde af deres Bryst ere udpersede. Under
saatters Velsignelse eller Sukke blive visselig hørte af den Gud,
der ser og hører begge.
Denne dyrebare Stiftelse har ved Guds Naade hidtil erholdet
sig; den har dog maattet lide adskilligt, dels ved den ulykkelige
Hændelse, da Krudttaarnet sprang, som kostede det henimod
10 000 Bdl. af sine Midler, dels ved betydelige Tab, som det ikke
har staaet i Direktionens Magt at afværge, dels ved uventede og
uformodentlige Udgifter, som til Stiftelsens Vedligeholdelse have
været uforbigængelige, dels ved den Forandring og Indretning for
veneriske Syges Indtagelse i Aaret 1771 tverlimod den Højsaligste
Konges Befaling, som, da det i Aaret 1772 vores allernaadigste
Konge blev forestillet, ved Reskript af 10. Decbr. blev forandret,
og Hospitalet igen blev sat i sin Fundatsmæssige Stand, hvilket
var saa meget naturligere, som de her i Hospitalet indkommende
Syge derved bleve fri for den Mistanke, at de a f dette veder
styggelige, ved Liderlighed velfortjente Onde havde været angrebne,
og dette Onde paa et andet Sted endog uden Betaling kan læges,
dels og ved den med dette Hospital forenede frie Jordemoder-
Anstalt, som kostede mere, end den dertil bestemte Summa udgør.
Men denne trykkende Omstændighed b liver nu ved vores aller
naadigste Dronning Juliane Maries Naade og Forsorg hævet, da
hendes Majestæts Kærlighed for denne af Hendes Højstsalige Gemal
oprettede dyrebare Stiftelse og af sand Menneskekærlighed for den
lidende Fattige og Forladte, allernaadigst haver fundet for godt,
aldeles al skille Accouchementsanstalten herfra, og en bedre og
vidtløftigere Indretning at anbefale og lade foranstalte. For denne
Naade skylder Hospitalet og alle Hendes Majestæt den allerunder
danigste Tak, og da Hendes Majestæt i Dag indtræder i Hendes
velsignede 55. Aar, saa ønske vi alle, som kende og paaskønne
Hendes utallige Naadesbevisninger, Mildhed og Gavmildhed imod
alle og især mod Fattige, Fortrængte, Nødlidende, Enker og Fader-
løse, at den grundgode Gud, som bedst kender og véd det, endog
i Løndom gjorte Gode, og alene kan og vil igjengælde Hendes
Majestæt de Velgerninger, Hun udviser saa christelig og som en
sand Menneskeven med uendelige Velsignelser; han krone Hendes
Majestæt med al timelig Lyksalighed, bestandig Helbred og vel
signet høj Alder, og at Hun her og hisset maa høste rige Frugter
af den Kjærlighed og ømme Omhu, Hendes Majestæt saa udmærket
udviser.
Saa staar da ved Guds Naade dette fortræffelige Hospital til
alle Trængendes Trøst og Husvalelse. Vi ønske og haabe, at det