87 / 251
78
og antage tvende Renteskrivere til at revidere Økonomens
ugentlige og Inspektørens maanedlige Regnskaber, for hvilket
Arbejde de lønnes aarlig med 20 Rdl. af Hospitalets Kasse.
5)
En gejstlig Mand,
som altid skal være Vores Confessionarius
eller første Hof-Prædikant, der særlig skal »have Indseende
med, at den ved Hospitalet værende Præst tilbørligen for
retter sit Embede.« 6)
En lovkyndig Mand,
som i alle Lov
og Ret paagældende Tilfælde skal give sit Betænkende og
dirigere Rettens Pleje, hvortil Vi Allernaadigst ville have for
ordnet vores nuværende eller efterkommende
General-Fiskal.
7)
Tvende vederhæftige Borgermænd,
som forstaa sig paa Handel
og Negocie og de i den borgerlige Næring forefaldende For
retninger, der tilligemed deres Hustruer, »som Vi derfor tillige
med deres Børn med al Kongelig Naade ville anse«, kunde
gaa Hospitalet i Særdeleshed til Haande med Opsyn og med
at indkøbe til billigste Pris de til Hospitalets Brug nødvendige
Ting og have Indseende med hele Husholdningen, Renlig
heden baade ude og inde, Opvartningen m. m.
De første 9 Tilforordnede i 1757 vare følgende: Etatsraad
L
e t h
, Justitsraaderne H
e l t ze n
og K
ruger
, Livined ikus v. B
er
ger
, H o fk iru rg W
o h l e r t
, Generalfiskal S
o n n e
, Hofprædikant
Q
vist
samt Urtekræmmer T
itk en
og Brygger L
iu n g e
. Disse
Tilforordnede skulde have alm indelig T ilsyn med Hospitalets
Betjente, Kapitaler, Indkomster og Rettigheder, slutte alle Kon
trakter, som indgaas med Hospitalet, og underskrive samme
og give deres Betænkning over alt det, der forefalder, kort sagt:
alt, hvad der udfordres til en nøje og fu ldkomm en Direktion,
skulde de iagttage, »som de agte for Gud, Os og Overd irek -
tionen med en god Samvittighed at være ansvarlige,« »D e
skulle forsamles hver 14. Dag i Hospitalet paa en bestemt
T id om Eftermiddagen, Vinter og Sommer, og høre paa alt,
hvad der a f Betjentene foreslaas, overveje det og føre til
Protokols, hvad der vedtages, og give deres Resolution til
vedkommendes Efterretning, hvilken Resolution da gæ lder til
fuldkommen Efterlevelse.« De T ilforordnede øvede ogsaa en