623 / 660
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
pudsig som den giftelystne Mr. Dufour i „Conservatoriet“. Men
det er først det følgende Tidsrum, der ret faaer Anvendelse for
ham som for den øvrige Tilvæxt af Yngre: Ge o r g Nicolai
B r o d e r s en, der kom til Dansen i en Alder af elleve Aar og
1847 blev Lærer ved Balletskolen, altsaa Opdrager for hele det
kommende Kuld af Balletkræfter; L u d v i g Harald Gade , som
debuterede 1844 i „Festen i Albano“ og i den følgende Tid blev
en af de mest benyttede og helst sete Mimikere, hvis særlige
Gave for det Freidige,
Kraftfulde, Vilde Bal
letmesteren mere end
eengang byggede speci
elt paa som Virkning-
for sine Kompositioner;
L a u r a S t r a m bo e,Dat
ter af Adolf og Søster
til Edvard Stramboe,
senere som Mad. Still-
mann en af Publikums
erklærede Yndlinge, hvis
Debut fandt Sted 1847
som Therese i „Søvn
gængersken“ ; endelig
J u l i e t t e Elisa Christi
ane P r i c e, der i Atten-
aarsalderen optraadte
første Gang som Eliza
ved „Conservatoriets“
Premiere 1849 og hurtigt
indtog den ubestridte Plads som Ballettens Primadonna — „den
af Terpsiohores Præstinder, der næstefter Marie Taglioni og
Carlotta Grisi er kommen m it Ideal af en Danserinde nærmest,“
som Maestro Bournonville udtrykker sig om denne sin kjærest.e
Elev. Hans egen Datter A u g u s t a B o u r n o n v i l l e udførte som
tolvaarig den lille Konge i „Erik Menveds Barndom“ paa den
mest lovende Maade, men forlod tidligt Theaterbanen. Eiheller
P a u l i n e F u n c k , der debuterede med en Bolero ved Første
opførelsen af „Toreadoren“, fik trods sit smukke Ydre noo-en
L u d v i g G a d e .
Efter Fotografi.