618 / 660
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
den Mand, der behandlede hende saa skammeligt. Imidlertid
\a i dei i publikum bleven vakt en stærk Indignation over
Theaterb estyrelsens Fremfærd, og da endog Kongen yttrede, at
man dog nok var gaaet for vidt i denne Sag, blev hun løsladt
efter en Maaneds Fængsel med Paalæg om at melde sig til
Tjeneste Fireugersdagen derpaa. Den længe hindrede Indstudering
af „Faust“ kunde nu tage sin Begyndelse, og Mad. Kretzmer
sankede gloende Kul paa sine Modstanderes Hoveder ved sin
skiønne Fremstilling af Margarete. Alligevel vedblev Forholdet
mellem hende og hen
des Overordnede at
være spændt, med no
gen Chikane paa begge
Sider. I Begyndelsen
af Saisonen 1834—35
var hun paany syge
meldt, og hvorvel hun
snart indfandt sig for
at tage Del i Prøverne,
bad hun om, at hen
des anmeldte Gjenop-
træden i „Tyrolerne“
rnaatte blive udsat en
Ugestid; denne Begjæ-
ring negtedes, og da
hun vægrede sig ved
at optræde, fik hun
paa Timen sin Afsked
uden Pension, en al
deles usædvanlig og ufornøden streng Forholdsregel, som vakte
almindelig Forargelse. — A d o l f Fredr. S t r amb o e , født 1801,
var en dygtig Danser, men til den udmærkede Mimiker og
energiske dramatiske Fremstiller, han senere blev, uddannedes
han først ved de Opgaver, Bournonvilles Kompositioner stillede
ham. En af de første og vanskeligste blandt disse var Me-
fistofeles i „Faust“ ; Stramboe løste den med Mesterskab og
frembragte et betagende Indtryk af dæmonisk Yildhed og satanisk
Snedighed. Den livsglade, godmodige Møller i „Veteranen“ og
Adolf Stramboe.